DET SKU’ DU SE I OKTOBER
Læs med, når Det Sku’ Du Se anmelder markante, internationale operapremierer i Paris, Milano og Torino.
Tjek hvad der venter i det hjemlige repertoire og nyd godbidderne i oktobers teatertilbud. Velkommen til DSDS månedsmail for oktober.
NY BARRIE KOSKY PÅ OPERA GARNIER PARIS
Barrie Kosky indtager Paris med sin spritnye produktion af Offenbachs gavtyve-opéra–bouffe Les Brigands, der vender tilbage til den store scene efter 30 år.
Jeg glæder mig vildt til at opleve min favoritinstruktørs seneste værk. Det kommer helt sikkert ikke til at gå stille af, når Offenbach- aficionadoen Kosky slipper den skrupskøre komedie løs. Det Sku’ Du Se anmelder fra den ikoniske opera Garnier. Glæd dig. Tjek en vild trailer her.
INFO OG BILLETTER HER.
FIGAROS BRYLLUP I NY PRODUKTION PÅ DET KGL.
Mozarts komiske opera Figaros bryllup i en ny, klassisk iscenesættelse med et tvist. Anne Barslev sætter operaens bittersøde humor i scene i et labyrintisk univers, der afspejler livets mange veje og vildveje.
Den mesterlige opera om kærlighed, utroskab og tilgivelse har premiere 6. oktober.
INFO OG BILLETTER HER.
WICKED FORTRYLLENDE MUSICAL I TIVOLI
Med over 60 mio. solgte billetter verden over siden sin premiere på Broadway i 2003 kan WICKED godt kaldes for en global sensation.
Forestillingen kan opleves i efterårsferien 2024 i Tivoli i en helt ny og storslået version med dansk tale og sange, som anmeldere kalder for ”noget nær perfektion” og et ”must see”. Premiere 11. oktober.
INFO OG BILLETTER HER.
IL TRITTICO: NYD EN PUCCINI LÆKKERBISKEN
Puccinis tre énaktere er pragtfuld opera for alle. Nu kan du genopleve den stærkt roste opsætning af det populære mesterværk på Operaen.
De tre fortællinger bobler af løgn og svigt, skyld og skam, vold og død, bedrag og underskøn musik. What’s not to like. Premiere 20. oktober.
INFO OG BILLETTER HER.
FAUST PÅ BASTILLEOPERAEN
At sælge sin sjæl til djævelen for evig ungdom er Fausts risikable satsning. Ved at slå sig sammen med den djævelske Mephistopheles scorer han den smukke Marguerite, men til hvilken pris? Faust er et fransk opera-monument, der bl.a. byder på den berømte Juvelsang, hvormed Madame Castafiore driver kaptajn Haddock til vanvid. (Det er en anden historie.)
Med sine spektakulære videoer fremtryller Tobias Kratzers iscenesættelse en storslået kulisse i et nutidigt Paris hvor Det Sku’ Du Se anmelder fra Bastilleoperaen.
INFO OG BILLETTER HER.
NATASJA VENDER TILBAGE
Musikforestillingen om den unge, danske dancehall-rapper Natasja piskes frem af formidabel energi og spektakulært stage design. En visuel/musikalsk fest med så meget action og så medrivende, svedige beats, at overfladen så rigeligt kompenserer for dét, fortællingen måske savner i dybden.
I Nikolaj Cederholms, drevne, showprægede iscenesættelse genopstår Natasja i en top veloplagt hybridforestilling, der lykkes stort som hyldestportræt af den oprørske kunstner. Repremiere i Tivoli 25. oktober.
INFO OG BILLETTER HER.
SJÆLDEN OPERA EKSTRAVAGANZA I TORINO
Tre operaer, tre komponister, én hovedperson«. Sådan lyder sloganet for Torinos Teatro Regio store opera ekstravaganza , ‘Manon, Manon, Manon’.
Teatret opfører de tre forskellige operaer om Manon Lescaut af Auber, Massenet og Puccini, der alle er baseret på samme litterære forlæg. Læs med, når Det Sku’ Du Se er på plads i salen og anmelder de tre værker over én weekend.
INFO OG BILLETTER HER.
NY RING CYKLUS SÆTTER I GANG PÅ LA SCALA
Wagners Ring sætter i gang på ikoniske La Scala i Milano 28. oktober med premieren på Rhinguldet, hvor Det Sku’ Du Se er blandt premieregæsterne.
Læs min anmeldelse fra tetralogiens første del med Michael Volle som Wotan og Ólafur Sigurdarson som den nederdrægtige Niebelung Alberich. Instruktionen er lagt i hænderne på skotske David McVicar, som allerede har en stribe La Scala produktioner på cv’et. Ringen fortætter med to dele i 2025 og afrundes i 2026.
INFO OG BILLETTER HER.