RONJA RØVEDATTER • FOLKETEATRET
★★★★☆☆
Foto: Gudmund Thai
ANMELDELSE RONJA RØVERDATTER: FAMIIEFORESTILLING MED SUPERKRÆFTER
Folketeatret viser hvor familieskabet, venskabet og fællesskabet skal stå i Sebastians musicaludgave af Astrid Lindgrens klassiker. En slags Romeo & Julie i Vildmarken, der byder på rutineret, scenisk håndværk og musikalsk kvalitet. Familiepublikummet er garanteret en god oplevelse i en sympatisk musikforestilling, hvor eventyret foldes ud af et veloplagt cast i en loyal iscenesættelse.
Bandit-ungerne Ronja og Brik må ikke være venner på grund af deres røver-fædres bitre fjendskab. Men børnene vil ikke lade de voksne bestemme over deres liv og flygter sammen ud i skoven til en farlig tilværelse blandt trolde, ulve, skovhekse og rumpedværge.
Foto: Gudmund Thai
Scenen er sat for en tydelig handling med tåleligt drama og høflig humor, der gik rent ind hos mine ledsagende junior-smagsdommere på 8 og 10, der var omtrent lige så optagede af denne Ronja, som de var af Skatteøen – en anden populær Sebastian klassiker af nogen lunde samme støbning.
Foto: Gudmund Thai
Det hele forekommer lidt gammeldags, men gør det noget. Alt ender lykkeligt: Da foråret kommer, har både børn og voksne lært at overvinde deres værste frygt og kæmpe for dem, de holder af.
I titelrollen stråler Monica Isa Andersen i flere fine arrangementer af Anemonesangen, som er dén evergreen, man har i ørerne længe efter forestillingen er slut. Pruttesangen og badescenen tager kegler i fine ensembler i Ernestine Ruiz’ koreografi og Mads M. Nielsens instruktion.
Foto: Gudmund Thai
Efter repremieren destillerede teaterchef Mette Wolf Ronja-essensen i sin receptionstale:
Ronnie Røverdatter er teater med superkræfter, et stort varmt og langt kram fra en barndom, man måske har glemt.
Foto: Gudmund Thai
En god historie som fjerner os fra os selv i et par timer. Som vinder over dét, der tynger, og minder os om, at verden også rent faktisk er et skidegodt sted hvor vi er sammen, griner sammen og hvor vi frem for alt lærer at være gode venner, også med dem, som vi troede, var vores fjender.
Jeg kunne ikke have sagt det bedre, så vi lader Mettes ord stå, og kvitterer med fire stjerner og en stor familie-anbefaling fra Det Sku’ Du Se.
