BILLY ELLIOT • OPERAEN

★★★★★☆

ANMELDELSE BILLY ELLIOT: VARM ANBEFALING TIL EN KOLD TID

Billy Elliot i Det Kgl. Teaters nye produktion er veldrejet musicalhåndværk i en rig scenografi med dygtige solister og flotte ensembler, der underholder fra start til slut.

Store koreografier fryder og forbløffer med pailletklædte ballet-boksere, fabulerende drømmesekvenser og energiske masseslagsmål, hvor et Monty Phyton-agtigt politikorps serverer varm knippelsuppe for strejkende demonstranter.

Instruktør Heinrich Christensen kan sit kram og leverer en loyal iscenesættelse, der vil tilfredsstille et bredt publikum. Forestillingen har et veloplagt drive, der folder sig ud i flotte sætstykker af Benjamin la Cour.

Som garvet Elton John fan er jeg ikke helt oppe at ringe over Eltons score til Billy E, som aldrig er i nærheden af at være på højde med soundtracket til Løvernes Konge. Niveauet holder dog ubetinget, og Robert Houssart holder orkesteret til ilden i en pletfri, musikalsk leverance.De danske oversættelser af Lee Halls sangtekster formår vel ikke helt at skjule lyrikkens medfødte banaliteter.

Billy Elliot er en smuk fortælling om at gøre sig fri af påtvungne normer og snærende sociale bånd. En varm musical i en kold tid, der handler om at søge friheden – og lade kærligheden vinde over konventionerne. Jeg vil mene, den går rigtig fint som familieforestilling for de lidt større børn.

Scenen er sat i tiden for Thatchers barske opgør med strejkende britiske minearbejdere. Billy er arbejderklassesønnen, der hellere vil danse ballet end at følge strømmen ned i kulminernes dyb.

Svær mission i en verden af mandehørm og skarpe kønsprofiler. Et narrativ, der spadserer direkte ind i dagens dagsordener af manbashing og woke omfavnelser af det mønsterbrydende.

Billy Elliot leveres med imponerende overskud af unge Silas Santin, både i samspillet med altid velspillende Anette Heick, og i  den drømmelignende dansesekvens med sit ældre alter ego – en forrygende stærk Alban Lendorf.

Stykkets egentlige hovedperson er som bekendt Billys far, der starter som brysk patriark, men ender med at løsne op for sin forstokkethed af kærlighed til sin dreng. Mads Rømer Brolin-Tani forvalter rollen med stor dygtighed og empati. Nyd også en helt skøn Anne Marie Helger som Billy’s  herlige bedestemor. 

Fem stjerner fra Det Sku’ Du Se til en velgjort musicalproduktion, der kører sikkert i mål.

Nogle vil endda mene lidt for sikkert.

Man kan helt sikkert diskutere om Operaen bør i opsætte musicals, hvis der ikke kan leveres et mere slagkraftigt resultat.

Operaen er i direkte konkurrence med private aktører, som ofte gør det meget bedre. Det gælder f.eks på lydsiden, hvor Operaens udstyr og akustik ikke synes helt  gearet til musicalgenren.

Det ville også klæde, hvis man så i det mindste kom op med noget originalt, som ingen af de private laver.