HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND • NØRREBRO TEATER
★★★★★☆
Foto: Camilla Winther
ANMELDELSE HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND: SKRUPDEJLIGT OG USÆDVANLIG VELSKREVET
Nørrebro Teater har begået en skrupdejlig, super charmerende og frem for alt usædvanlig velskrevet teater/musikfusion i opsætningen af Stine Pilgaards bittersøde nytårsknallert Hvorfor Laver Vi Ikke Et Band.
Forestillingen er iscenesat omkring et busstoppested en nytårsaften i Husum, hvor seks personer venter på en bus, der aldrig kommer. Ud af det Godot-agtige stilstands-tableau fødes med ét ideen om at lave et band og komme hinanden lidt mere ved.
Foto: Camilla Winther
Vupti – med skøn teatermagi morfer forestillingen pludselig til en slags teaterkoncert, hvor karaktererne krænger deres indre ud i en serie af ret herlige sangnumre, hvoraf de fleste handler om uindfriet forstadskærlighed og drømmen om noget bedre.
Først holder man af, så holder man ved og så holder man ud, som det siges.
Foto: Camilla Winther
Stine Pilgård udfolder sit underfundige, sproglige talent i herlige replikker og monologer, f.eks. den, hvor en overset kvinde diskuterer valget mellem at få noget hurtig sex på jobbet eller slå sin kæreste ihjel, og ender uforløst med at konstatere: Orgasmeløs står jeg tilbage med en halvfærdig begravelsetale. Det er sgu da en replik, der kan noget.
Som hun karakteriseres for sit forfaterskab: Stine Pilgaard har et røntgenblik for den sproglige forvirring og de misforståelser, der opstår, når mennesker kommunikerer, og relationer er i opbrud.
Blandt hendes kendte værker er Meter i Sekundet og Min Mor Siger. Sidstnævnte underholdt som overskudsramt musikteater med ungt vibe, flow og følelse for nylig på Aveny-T.
Foto: Camilla Winther
Kirsten Olesen står for aftenens bedste nummer i den prægtige, revy/kabaret showstopper om Bent, der viser sig at være navnet på ikke så få elskere, der har forsødet den kun tilsyneladende så bly præsteenkes tilværelse. Snart efter ankommer Lucifer til stoppestedet og får bundet en fin julesløjfe på et hele. Helle Rossing har instrueret.
Ros til en flot ensemblepræstation fra castet, der består af Niels Skovgaard Andersen, Nanna Cecilie Bang, Stine Schrøder Jensen, Anders Mossling, Kirsten Olesen, Sara Fanta Traore, Olivia Westbjerg og musiker Marianne Ernst Dam.
Foto: Camilla Winther
Forestillingen er framet af feelgood og handler velnok om fælleskab, som er det eneste, der kan redde os fra ensomheden. Dramaturgien gror kreativt og ubekymret i alle retninger. Det er skægt, det er skørt og det føles bare vedkommende i en nice scenografi og kostumer af Astrid Lynge Ottosen tilsat vellydende soundtracks af Mille Mejer Djernæs Christensen og Selina Gin.
Godt nytår og fem stjerner fra Det Sku’ Du Se.
