GÆT HVEM DER KOMMER TIL JUL
Glæd dig! Det Sku’ Du Se tager december-temperaturen på Londons Westend. Hen over jul og nytår kan du læse mine anmeldelser fra aktuelle top-events som inspiration til din næste London-tur.
Jeg skriver eksklusivt til Det Sku’ Du Se’s læsere fra to hypede musicals, en comedy, der har væltet byen – og en koncert jeg ikke kan vente på at komme ind til.
THE DEVIL WEARS PRADA
En musical adaption af filmen med musik af Elton John. Pariser-fashion og prosecco-glamour i stort udtræk. Kan du stave til H-I-T, skrev Evening Standard.
The Devil Wears Prada tager os med bag kulisserne i den benhårde modeindustri og følger den unge journalistspire Andy Sachs, der får job som assistent for den djævelske chefredaktør Miranda Priestly på det prestigefyldte modemagasin. Andy må snart sande, at high fashion-verdenen er både dragende og brutal.
FAWLTY TOWERS THE PLAY
Udråbt som en af de bedste sitcoms nogensinde. Tag med mig på et nostalgitrip og nyd endnu et ophold på det herligt katastrofale Torquay-hotel.
John Cleese har klippet tre af seriens ikoniske episoder sammen: Hotel Inspectors, The Germans og Communication Problems. De britiske anmeldere har været helt oppe at ringe.
HADESTOWN
Det vildt præmierede musical udgave af Orfeus i Underverdenen er vendt hjem til London efter et triumftog på Broadway.
Hadestown følger Eurydike, da hun træffer en desperat beslutning om at arbejde i Hades’ helvedesfabrik for at undslippe fattigdom i en neo-depressiv setting. Orfeus begiver sig ud på en farlig færd for at bringe hende tilbage. Topscorer af Tony- og Grammy-awards.
PAUL McCARTNEY LIVE
Mandelgaven er en eksklusiv anmeldelse fra Paul McCrtney’s fabelagtige Got Back Tour, der spiller sine to sidste koncerter i O2 arena.
Der er lagt op til en koncertopplevelse af de sjældne, når Paul trykker sit rockshow af på hjemmebane med alt, hvad den kan trække af state-of-the art lyd-og sceneteknik.Paul siger: Jeg er spændt på at afslutte mit år og 2024-turnéen i Storbritannien. Det er altid en særlig følelse at spille på hjemmebane. Det bliver en fantastisk afslutning på året.Get ready to party!
SNEAK PREVIEW. OPERA PÅ NUL KOMMA FEM
Skriv dig på vip listen og følg nyheder og events i forbindelse med min kommende operabog.
Opera På Nul Komma Fem er en ny slags operabog, baseret på Top Fem-lister, der snitter operaens verden i skæve vinkler, og serverer værkerne, komponisterne, stjernerne og stederne som operasnacks i mundrette bidder. En rejse i opera, der ikke går i en lige linje fra A til B, men i zigzag.
Bogen udkommer på Forlaget Frydenlund september 2025.