FAWLTY TOWERS THE PLAY • LONDON
★★★★★☆
ANMELDELSE FAWLTY TOWERS: HYLENDE SKÆGT GENSYN
Fawlty Towers går for at være en af de bedste sitcoms nogensinde, og det siger ikke så lidt i England, hvor denne særlige udgave af gakket, men begavet tv-comedy har fejret triumfer i en menneskealder: Monty Phyton, Blackadder, Yes, Minister, Keeping Up Appearances, ’Allo ’Allo, fortsæt selv.
Fawlty Towers er rent faktisk baseret på en virkelig person, som John Cleese mødte på Gleneagles hotel i Torquay, hvor han filmede med Monty Phyton teamet. Som han siger: Hotelejeren Donald Sinclair er ganske enkelt det mest uforskammede menneske, jeg i mit liv har mødt.
På et tidspunkt smed han Phyton-makkeren Eric Idle’s kuffert ud af vinduet under henvisning til, at der kunne være en bombe i den. Adspurgt hvorfor nogen ville finde på at bombe hotellet svarede Sinclair uanfægtet: Vi har haft lidt personaleproblemer på det seneste.
Dermed var ideen født til serien, som Cleese skrev sammen med Connie Booth, der i øvrigt spiller stuepigen Molly i tv udgaven, og som han blev både gift med og skilt fra.
12 fantastiske 30-minutters afsnit fordelt på blot to sæsoner var, hvad det blev til, da Fawlty Towers indtog tv-skærmen op gennem 80’erne, anført af den corny intro-jingle fra seriens ikoniske strygekvartet. Kan du høre den for dig?
For nylig skulle John Cleese angiveligt have luftet tanken om at producere en stribe nye tv-afsnit, men blev mødt af så kraftige protester fra hardcore Fawlty Towers-fans, at ideen blev droppet for at lade denne funklende comedy-juvel stå uberørt og ufortyndet i sin oprindelige essens.
I stedet har Cleese skrevet tre af sine favorit-afsnit sammen i et teaterstykke, der kører for fulde huse i Londons Westend. Det drejer sig om afsnittene The Hotel Inspector, Communication Problems, (det, hvor Fawlty vinder på en væddeløbshest og Manuel får alt til at gå op i hat og briller – og selvfølgelig afsnittet The Germans.
Castet er en forbløffende præcis gestaltning af de originale figurer, der ikke skuffer ét eneste sekund. Adam Jackson-Smith er blændende som Basil, Anna-Jane Casey er en prægtig, spids og spydig Sybil, mens Hemi Yeroham tager kegler som en blændende, spejlblank Manuel-klon. Tilsæt majoren, de ældre sniksnakkende damer og en stribe af de andre kendinge, så har du en fest.
Fawlty-fans vil genkende de allerfleste af replikkerne, som farer henover scenen i en fortryllende timing, som næsten kun briterne kan levere.
Som når den halvdøve Mrs. Richards klager over udsigten fra sit værelse og Fawlty skamløst replicerer. It’s Torquay! What did you expect? Sidney Opera House? The Hanging Gardens of bloody Babylon? Flocks of antelopes dancing in the sunset? Jeg var ødelagt af grin.
Alt er, som det skal være, inklusive maskingeværsalven af urimeligheder, der affyres mod de sagesløse tyske gæster. You started it! You invaded Poland!
Kæmpesjov er også scenen hvor et elg-hovede ligger i receptionen og den forbløffede, senile Major kommer forbi, mens Manuel øver sit engelske, skjult bag disken. Hello? I speak english. Yeees. I speak english… En propfuld sal på Apollo Theatre nær Piccadilly knækker helt sammen af grin i denne scene, der selvfølgelig er komplet barnlig, men også lidt kærlig, og frem for alt bare hylende skæg fordi timingen sidder lige i skabet og spillet er så godt. Mageløst!
Fawlty Towers – The Play er et formidabelt gensyn med alt dét, man kender i forvejen. Ingen vej uden om fem stjerner fra Det Sku’ Du Se. Spiller til 1. marts 2025.
PS. Cleese udelukker ikke en opfølger, da der i denne kompakte forestilling ikke har været plads til alle tv-seriens guldkorn.
F.eks. det herlige afsnit med den døde mand på værelset, der måske har spist nogle dato-kritiske kippers, somFawlty har serveret til morgenmad. Hvordan slipper man nu af med liget?
Er du til et godt grin, så se også The Play That Goes Wrong, som er helt skøn britisk komedie lidt af samme skuffe, og vil give dig ondt i mellemgulvet af grin flere dage efter. Huserer på Duchess Theatre på 10. år som Westends længst spillende comedy.