BOOK OF MORMON • LONDON
★★★★★☆

Foto: Johan Persson
ANMELDELSE BOOK OF MORMON: EN PERFEKT MUSICAL-MASKINE
Blasfemi, racisme og udskamning af seksuelle minoriteter når fænomenale højder i Book of Mormon, der (stadig) blæser det hele en lang march, og er noget nær det mest politisk ukorrekte, der kan opleves i det offentlige rum i dag. Det Sku’ Du Se har genoplevet succesmusicalen i London.
Book of Mormon havde premiere på Broadway i 2011 og i London i 2013. Forestillingen kører således nu på 12. år i Westend. Musicalen fra skaberne af tv-fænomenet South Park er et lige så uforskammet godt show, som da jeg så det første gang i London og senere på Broadway.

Foto: Johan Persson
Her i Prince of Wales Theatre på kanten af Leicester Square optræder et imponerende stærkt cast med en energi, som er det allerførste gang, de sparker forestillingens skønne buket af uartigheder ud over scenekanten til salens udelte fornøjelse.
Store dele af publikum i den stort set fyldte sal har helt sikkert set forestillingen mindst én gang tidligere, og det er lige før, der er gå er fan-kult i det. Stemningen er høj fra første øjeblik.
Foto: Johan Persson
Professionalismen er slående. Kombinationen af observatører i salen og korte skuespillerkontrakter synes at virke upåklageligt. Der er nul slinger i valsen når det gælder ensemblets entusiasme og energi. Bandet spiller med gnist og nerve. Sceneskift og teknik kører som smurt. Book Of Mormon er en perfekt musicalmaskine, der angiveligt har indtjent over 800 mio. dollars, altså omkring 1.5 mia. dkk.
Foto: Johan Persson
Bomstærkt står den formidabelt timede og pragtfuldt gakkede Hello-intro, skarpt fulgt af Turn It Off – et skamløst sjovt ensemble-nummer, hvor de mormonske missionærer lukker op for skjulte hemmeligheder, herunder homoseksuelle tilbøjeligheder, der gerne skal lukkes ned, før herren får øje på dem.
Foto: Johan Persson
Snart går turen til Uganda, hvor det viser sig, at alle fordomme holder stik. De indfødte i den ramponerede landsby, hvor nye sjæle skal vindes, er præcis så uvidende, dovne og forbryderiske, som man overhovedet ikke må sige. (Efter drabet på George Floyd og en lettere tekstrevidering i 2020 er racismen dog blevet dæmpet lidt.)
Senere runder vi helvede, hvor Adolf Hitler får et mormonsk blowjob under overværelse af bl.a. Djengis Kahn, O.J Simpson og andre historiske skurke i en spektakulær scene, hvor skærsildens flammer oplyser de medvirkendes røde pailletkostumer i et uimodståeligt mix af fed musik og koreografi.
Foto: Johan Persson
På vej mod finalen søger en af missionærerne at omvende den brutale warlord general Buttfuck i det kendte I Believe-nummer, men ender med at blive trukket til side kort efter sidste verselinje.
Snart efter ses den tapre mormon knælende på en hospitalsseng foran et røntgenfoto i kæmpeprojektion på bagvæggen, hvorpå den hellige bog ses højt placeret i missionærens tarmsystem. Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.
Foto: Johan Persson
Book of Mormon er angiveligt set af mere end 20 millioner publikummer i opsætnnger over hele verden. Forestillingen overfalder publikum med grov religiøs, racistisk og seksuel satire, men formår mod alle odds at aflevere et budskab om kærlighed, venskab, fællesskab og tolerance.
Det hele serveret i en førsteklasses musicalproduktion, som er femstjernet underholdning fra øverste hylde, og helt sikkert gensynet værd.