L’OR DU RHIN RHINGULDET • PARIS
★★★★★☆
Foto: Herwig Prammer
ANMELDELSE RHINGULDET: CALIXTO BIEITO SCI-FI THRILLER VÆKKER HARME I PARIS
Rhindøtrene i blå-gule, James Bond-babe scubadive outfits og gnomen Alberich viklet i en hårknude af datakabler, varsler et radikalt take på Rhinguldet, allerede under ouverturen i den spanske instruktør Calixto Bieitos spritnye produktion på Bastilleoperaen i Paris.
Foto: Herwig Prammer
Det skal snart vise sig, at Bieito lader Rhinguldet udfolde sig i en forbløffende kontekst af virtual reality i en forgyldt udgave, der har været imødeset med spænding siden 2020, hvor premieren blev udskudt på grund af Corona.
Foto: Herwig Prammer
I mellemtiden har technoforskrækkelsen for alvor fået fat, også i kunsten. Det samme gælder bekymringen over tech-milliardærer som Elon Musk, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos og der med håndsrækning fra Trump ser ud til at træde op som de nye guder.
Foto: Herwig Prammer
Bieito har forvandlet Alberichs guldmine til et sci-fi mareridt, hvor Westworld møder Ex Machina i en dyster techno-dystopi fuld af halve robot kroppe og kaotiske mængder af kabler og flimrende monitors.
Foto: Herwig Prammer
I Rebecca Ringsts scenografi er Valhalla blevet til et enormt slot af stålgitre og kabler, en slags ramponeret datacenter, der tillige viser sig at være udstyret med en vindebro, der afsløres i et sceneteknisk højdepunkt mod slutningen.
Hvor den omdiskuterede instruktør vil hen med det hele, er periodevist svært at gennemskue i dette cyklus-forspil, og vil muligvis først manifestere sig i de kommende episoder Valkyrien, Siegfried og Götterdämmerung over de næste år.
Sangerne er i topklasse her i Paris, som det også er tilfældet i de øvrige Ringen-opførelser, der huserer i Europa i netop nu f.eks. i London, Milano, Berlin og Bruxelles.
Foto: Herwig Prammer
Iain Paterson måtte overtage for Ludovic Tézier og leverer en myndig Wotan, men må denne aften delvist dubleres fra kulissen, uden at det ødelægger oplevelsen. Allerbedst er Brian Mulligan som Alberich og Gerhard Siegel som Mime.
Kæmperne Fasholt og Fafner er corny kostumeret som Hong Kong-kinesisk storinvestor i silkesuit og amerikansk oliemillardær i Stetsonhat og ruskinds-frynsejakke, i en art slet skjult kapitalismekritik, der bliver lidt revy-komisk, uden at det helt passer i sammenhængen, hvor den kendte handling smøres mere eller mindre kritikløst hen over instruktørens insisterende, konceptuelle idé.
Bieitos iscenesættelse udfordrer publikum – alt andet havde været en skuffelse. Resultatet er spektakulært, men også ret forvirrende gennem de pauseløse 2,5 timer.
Hvornår har man sidst set Rhinguldet slutte med et kæmpemæssigt videocloseup af et smilende barn (Siegfried?) iført robot hjelm med kabler og teknik strittende ud af hele hovedet, mens han smiler lystigt til publikum. Et forbedret menneske? Et farvel til homo sapiens? En forsmag på menneskehedens undergang?
Reaktionerne fra den internationale operapresse går fra det tvivlende til det forbløffede, afhængig af, hvor puritansk den pågældende anmelder er anlagt.
På sociale meder får kritikken max gas. Stop denne massakre! Opgiv resten af Ringen! Instruktør Calixto Bieito udspringer fra et mikrokosmos af pseudo-intellektuelle, som lever i et vakuum og er ligeglade med publikum. Beietos varemærke er grimhed, der i denne produktion er yderligere suppleret med latterliggørelse af Wagners storværk.
Det Sku’ Du Se vælger dog at belønne Bieitos mod med fem stjerner og glæder sig til fortsættelserne, der forhåbentlig vil manifestere instruktørens idé lidt tydeligere.
