THE LAST SHIP • ØSTRE GASVÆRK

★★★★★★

Foto: Camilla Winther

ANMELDELSE THE LAST SHIP: STING IMPONERER I FORMIDABEL MUSICALPRODUKTION

Østre Gasværk er stået til søs med en formidabel produktion af rocklegenden Stings hypede musical autobiografi The Last Ship, der blæser publikum bagover i en spektakulær iscenesættelse og et folk-rocket soundtrack, der er niveauer over meget af den musical-score, man normalt hører.

Stings musikalske klasse fornægter sig ikke, når ex-Policens sejt vuggende, stomp-prægede ensemblenumre, lyriske ballader og smukke, melodiske soundscapes folder sig ud.

Foto: Camilla Winther

Kvalitetskompositioner med Stings særlige, lidt tilbageholdte twist giver forestillingen dybde med en djærv rockpuls, knalddygtigt eksekveret af Gasværkets stærkt spillende orkester Musikteaterlandsholdet, der optræder som en integreret del af showets action og scenografi.

Instruktør Thomas Agerholm har løftet oplevelsen af Gasværkets betydelige, tekniske kapacitet for lyd- og lysdesign til et nyt maksimum.

Foto: Camilla Winther

Den visuelle indpakning er rent ud sagt i særklasse, og så skader det jo ikke, at Gasværkets rustikke interiør er indbegrebet af medspillende arkitektur i fremstillingen af det døende skibsværft, som er handlingens omdrejningspunkt. 

Vi befinder os i slutfirsernes tumultariske Nordengland, hvor Sting selv voksede op i skyggen af de gigantiske skibsbyggerier. Det enorme værft i Wallsend sætter rammen for musicalens fortolkning af Thatcher æraen, og dens skrappe konsekvenser for arbejderklassens magtesløse masser.

En sur epoke, som også er klangbund for musicalen Billy Elliott, hvor det ikke er sværindustrien, men kulminedriften, der bukker under for global konkurrence. Familier og lokalsamfund flås fra hinanden med massearbejdsløshed og forbitrede arbejdskampe. Patriarkalske hierarkier bryder sammen. Tider skifter. Udlængslen gødes.

Foto: Camilla Winther

Karaktererne er måske skåret lidt en tand for klicheagtigt i al den proletar-romantik, der er plottets nerve. Heldigvis er de stolte socialister og deres kyniske, kapitalitiske modbilleder blødt op af en række supplerende handlingstråde. En lovestory, et generationsopgør, sprækker i solidariteten og en cancerdød, der lufter ud i den socialistiske selvforståelse.

Handlingen går til stålet i konstruktionen af det nogenlunde forudsigelige, men ikke uefne plot, der afvikles i flot tempo med høj underholdningsværdi.

En dygtigt gestaltet teater-socialrealisme, der morfer til rørende poesi mod slutningen, da arbejderne mod alle odds bygger værftets Last Ship Utopia færdigt, og sender det på en slags metafysisk jomfrurejse.

Foto: Camilla Winther

Skibet er lastet med sammenhold, med trods, med alle de bristede håb –  og med liget af den kræftramte værkfører Jackie White, der sloges til det sidste. Tilbage står minderne og en genfunden kærlighed, der måske får lov at leve.

Finalen er dårende smuk teaterkunst, klædt i videoprojektioner, der tager pippet fra dig.

Foto: Camilla Winther

The Last Ship er en vaskeægte ensembleforestilling hvor alle præsterer med saft og kraft. Det er let at forelske sig i Kristine Yde Eriksens præstation som den rå barpige Meg, der er skrap som en chili og giver den bortløbne Gideon (velsyngende Niels Skovgård Andersen) kamp til stregen, da han kommer tilbage efter 17 år på de syv have, og finder ud af, at han har en datter.

The Last Ship er spektakulært, moderne musikteater, der satser stort og sejler flot i mål. Klap dig selv på skulderen, kreativ producent og teaterchef Søren Møller!

Seks stjerner og en klar anbefaling til et bredt publikum fra Det Sku’ Du Se.