AKHNATEN • BERLIN
★★★★★★
Foto: Monika Rittershaus
ANMELDELSE AKHNATEN: PHILIP GLASS BARRIE KOSKY TRIUMF I BERLIN
Hypnotiserende montager af techno-klassisk avantgardemusik indrammer spektakulære scenebilleder i über-delikate scenografier og forbløffende massekoreografi. ’The One And Only’ Barrie Kosky får endnu engang publikum til at tabe kæben på Komische Oper i Berlin.
Philip Glass’ betagende, moderne opera/dance fusion Akhnaten er en vild oplevelse på Schillertheater i Berlin hvor mesterinstruktøren Barrie Kosky for en stund har forladt sin burlesque-signatur og hengivet sig til visuel, superæstetisk nydelse. En komplet udsolgt sal er vidne til et brag af en forestilling.
Foto: Monika Rittershaus
Musikken er rendyrket repetitiv komposition, med homogene, musikalske figurer i lange, fluktuerende flader, tilsat brølende korsatser og brandflot kostumerede solister i et imponerende lysdesign.
Et gennemført spectacular af Klaus Grünberg formår på magisk vis at møblere det tomme, nøgne scenerum, der på nær et hav af medvirkende og glimtvis forekomst af modernistiske sætstykker fremstår skinnende hvidt, som befandt man sig inden i et spritnyt Apple-device.
Indledningen foregår i røg og damp, hvor det først langsomt bliver tydeligt, at Akhnatens afdøde far er rejsende over et brændende hav på vej mod dødsriget i noget, der først er diffuse lygter i tågen, men viser sig at være en rustvogn omgivet af et halvt hundrede dansere og korsangere, der sammen med musikken skaber en visuel/musikalsk oplevelse, man ikke møder hver dag.
Foto: Monika Rittershaus
Barrie Kosky arbejder med kontrasterne i sin betagende iscenesættelse. Kontrasten mellem nat og dag, lys og skygge, hvor lyset repræsenterer livet, og mørket varsler altings ende og død. Det lyder ret ordinært, men jeg skal love for at resultatet er det stik modsatte.
Foto: Monika Rittershaus
Historien er en del af en slags kändis-trilogi, begået af den amerikansk komponist Philip Glass, der startede med Einstein on the Beach og fortsatte med Satyagraha, der handler om Ghandi. Akhnaten omhandler en egyptisk farao, som længe før Kristi fødsel etablerede en monoteistisk trosretning (ideen om, at der kun findes én almægtig gud), som trods gode intentioner aldrig nåede at bide sig fast.
Foto: Monika Rittershaus
Helt fabelagtig og gribende er finalen, hvor den velmenende profet bliver pryglet sønder og sammen af masserne, som en slags aktuel reference til det pøbelvælde, der kan iagttages på sociale medier.
Værket består af 11 scener uden en klart aflæselig, lineær handling, men træder op som en slags cut-up af stemninger og løsrevne plateauer med et intenst, højtideligt, semi-religiøst impact.
Et aldeles anderledes og elementært spændende tilbud til opera- og teatergængere med mod på det uventede. Seks stjerner og en kæmpe anbefaling fra Det Sku’ Du Se.
