HR. BROUČEKS UDFLUGTER • BERLIN
★★★★★☆
Foto Arno Declair
ANMELDELSE HR. BROUČEKS UDFLUGTER: SJÆLDEN JANÁČEK OPERA OVERRASKER PÅ STAATSOPER
Den estimerede, canadiske instruktør Robert Carsen har begået en stærkt moderniseret og særdeles underholdende iscenesættelse af Leos Janáčeks ’ukendte’ operakomedie Hr. Broučeks Udflugter. En sjælden perle af originalt musikteater, der overrasker et begejstret publikum på Staatsoper Unter Den Linden i Berlin.
Forestillingen er fuld af festlige optrin, kærlig satire og komik i veloplagt iscenesættelse, men er også et politisk/historisk statement med rødder i tjekkisk historie, der får smilet til at stivne i finalen, da en russisk kampvogn tromler ind på scenen og smadrer hele scenografien. Kan du øjne aktualiteten?
Foto: Jenny Bohse
Hr. Broučeks Udflugter går med betragtelig bimmelim fra den fordrukne titelpersons stamknejpe op til månen og tilbage igen via Det Tjekkiske Forår i 1968, hvor en blød liberalisering af stalinistisk/kommunistisk regime i det daværende Tjekkoslovakiet blev slået ned med hård hånd af sovjetiske tanks og tropper.
’Socialisme med et menneskeligt ansigt’ som statsleder Alexander Dubcek prøvede at liste ind ad bagdøren, var ikke noget, man havde bedt om i Moskva.
Foto Arno Declair
Tjekkiske Leos Janáček skrev faktisk hele ni operaer, men er klart mest kendt for Katja Kabanova, Jenufa, Sagen Makropulos og den Fiffige Lille Ræv. Brouček er et mindre kendt værk, skrevet i flere omgange fra 1908-1917, og som ved mellemkomst af lidt for mange librettister er revet i mange retninger, og svær at fange den røde tråd i. En slingrekurs, der synes indkapslet i protagonistens alkoholiserede karakter.
Særdeles underholdende er det ikke desto mindre at følge antihelten Hr. Broučeks rejse, som indledningsvist er klippet sammen med store videoprojektioner af autentisk, historisk footage fra Apollo 11 missionen, og bevæger sig fra stamværtshuset til månen i et rumskib, bygget af store messingkedler til det gode, tjekkiske øl!
Foto Arno Declair
Deroppe møder han venner og fjender fra den sædvanlige omgangskreds, før det klipper til en bizar scene under overskriften Moonstock ’68, som er en kopi af den ikoniske Woodstock festival.
Her møder vi hele ensemblet forklædt som et hav af kodyle tresser-flippere i vilde flowerpower kostumer, ledet af en skøn Bob-Dylan-klon der forfører mængden med fed karma, guitar og blomsterkranse.
Hvad der i virkeligheden foregår, er i perioder svært at sige, men det hele er blandt andet en kærlighedshistorie, som udspiller sig i flere lag og dimensioner samtidig.
Foto Arno Declair
Musikken er kun delvist Janáček som man kender ham. De store, cinematiske lydbilleder synes trængt i baggrunden af en mere cirkusorienteret komposition, der givetvis har inspireret til den lystige iscenesættelse. En festlig omgang, som ikke altid udmærker sig ved et selvforklarende narrativ.
Fjollerierne tager en brat ende i anden akt, da titelperson returnerer, til jorden, nærmere bestemt til værtshuset i Prag, hvor det hele begyndte, og hvor intet er, som det plejede at være.
Snart slår begivenhederne over i det tjekkiske forår 1968, hvor en liberal, politisk udvikling blev stoppet af russiske tanks i Prags gader.
Foto Arno Declair
Nu fortsætter historien som et undergrundsdrama, hvor kærlighedshistorien er vinklet ind i en frihedskamp med hemmelige møder, skarpladte våben og uprising i gaderne.
Et oprør, der som bekendt bliver slået ned, men finder en slags moralsk revanche ved ishockey VM i Stockholm i 1969, kun få måneder efter de russiske troppers indmarch.
Pludselig er scenen befolket af opera-syngende ishockeyspillere i fuldt outfit med de ikoniske trøjer fra dengang, Tjekkoslovakiet slog Sovjets uovervindelige mesterholdhold både 2-0 og 4-3 ved samme slutrunde. En halv million tjekker gik på gaden i Prag efter den anden sejr, og gadekampene blussede op igen.
Foto Arno Declair
Sejrene, vreden og modstandsviljen sidder i tjekkerne den dag i dag. Man skal være blind og døv for ikke at forstå, at det hele handler om Ukraine.
Musikken er nu morfet til Janáček som vi kender ham, med store, farvemættede klangflader, der cementerer stemningen, da Brouček er tilbage på sit værtshus fra dét, som kunne have været endnu en fordrukken drøm, ind til en russisk kampvogn pludselig drøner ind på scenen og smadrer hele kulissen, før alt går i sort med et sidste faretruende glimt.
En dybt original og stærkt eksekveret, musikdramatisk produktion af overlegen, professionel kaliber, der scorer fem stjerner fra Det Sku’ Du Se.
