GRISELDA • DET KGL. TEATER
★★★★☆☆
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen
ANMELDELSE GRISELDA: VIVALDI SOM KØNSPOLITISK MANIFEST
Vivaldi er nok mest kendt for sin sprudlende violinkoncert De Fire Årstider. Den produktive venetianske barokkomponist skrev dog også op mod 40 operaer, bl.a. Griselda, som er aktuel på Operaen hvor Béatrice Lachausées æstetiske iscenesættelse af den ondskabsfulde fortælling lander som et velmenende, men også lidt forudsigeligt kønspolitisk manifest.
Den fransk/tyske instruktør har begået en moderne fortolkning af den grumme historie om Griselda, der folder sig ud som barokkens svar på Stockholm-syndromet med et et plottwist der matcher tidsånden 2025.
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen
Bondepigen Griselda bliver taget til ægte af kongen og indsat som dronning, men den offentlige mening finder hende ikke fin nok til opgaven. Forklædt som ædel snedighed i en højere sags tjeneste udsætter kongen nu sin forsvarsløse hustru for en skamløs byge af grove ydmygelser, der skal teste Griseldas loyalitet og demonstrere hendes sande værd overfor folket i en slags omvendt, mandschauvinistisk logik.
Jeg begår disse overgreb mod dig for din egen skyld. Jeg slår dig fordi jeg elsker dig.
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen
Iscenesættelsen handler om fysisk og psykisk partnervold af en beskaffenhed, der ifølge gældende dansk straffelov ville indbringe kongen tre års fængsel. Trods alle de uhyrligheder Griselda udsættes for, insisterer hun på at elske sin konge og være ham hengiven i tykt og tyndt. Selvfølgelig er det hele en kommentar til den partnervold og sociale kontrol, der finder sted i mange flere danske hjem, end man har lyst til at vide.
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen
Som en del af forestillingen præsenterer organisationen Danner en udstilling om det ømtålelige emne i balkonfoyeren, der er med til at fastslå forestillingens køns/socialpolitiske dagsorden.
Vivaldis livlige barokmusik trækker vel nok til den lange side med sine endeløse repetitioner og hvirvlende koloraturer, men er under alle omstændigheder i bedste hænder hos Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen.
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen
Operaens fine scenografi af Amber Vandenhoeck mikser en pastiche af italiensk renæssance med antikt græsk drama i et dynamisk flow.
Blandt solisterne imponerer især den norske sopran Mari Eriksmoen som Griseldas datter Constanze, der lyves myrdet som en del af Griseldas prøvelser, men genforenes med sin moder under indviklede omstændigheder. Titelrollen synges med smittende empati af israelske Noa Beinhardt. Marlene Metzger er en pragtfuld Ottone i Anja Vang Kraghs stærke kostume.
Griselda er en smuk, velproduceret forestilling for barokelskere, der lander på fire stjerner fra Det Sku’ Du Se.