Instantly revoke approvals on your crypto wallet securely at Revoke Cash.
Discover secure trading on Whales Market, the peer-to-peer marketplace for crypto points and pre-market tokens.
Encountered the "unknown error bullx withdrawal"? Quickly resolve it at Bullx Neo.
Access deep liquidity and efficient swaps via DLMM at Meteora Solana Pool.

THE COMEDY ABOUT SPIES • LONDON

★★★★★☆

Foto: PR-foto.

ANMELDELSE THE COMEDY ABOUT SPIES: BILLLANT KOLDKRIGS SLAPSTICK I LONDON

Efter ti års buldrende Westend succes med comedy braget The Play That Goes Wrong er den fænomenale britiske teatergruppe Mischief aktuel med et spritnyt show. The Comedy About Spies holder et entusiastisk publikum i et jerngreb af jubellatter fra start til slut. Drop ind og lad dig spanke af brillant eksekveret koldkrigscomedy til du dør af grin!

The Comedy About Spies er engelsk action slapstick comedy når det er allerbedst, udført af et topgearet cast i overdådigt tempo og med en timing af fabelagtig klasse.

Historien er en skøn pastiche på koldkrigs-spiongenren, som du kender den fra James Bond og spionforfatter John le Carré, tilsat diverse referencer fra samtidige agentfilm og thrillers.

Foto: PR-foto.

Plottet er helt klassisk. Planerne om et nyt supervåben, der kan vinde den kolde krig, er blevet stjålet. Nu ramler agenter fra KGB, CIA og MI5 sammen i London på jagt efter dokumenterne, som menes at befinde sig i en brun attachemappe omkring det fiktive Piccadilly Hotel.

Historien kompliceres af en række intetanende bipersoner, der får alt til at gå op i hat og blå briller inden der er gået to minutter.

En selvfed Orson Wells-agtig skuespiller af frygtindgydende lighed med Frederik Cilius er i gang med at øve replikker til en James Bond casting, hvilket afstedkommer en del mistænkelige statements, der sætter gang i to håbløse KGB-agenter, som lytter med fra naboværelset.

Foto: PR-foto.

Indlogeret nedenunder finder vi en småkagebager fra en engelsk provinsby, der har inviteret sin kæreste på weekend for at fri til hende. Et frieri fra en tøffelhelt, hun selvfølgelig for længst har luret og for alt i verden prøver at undgå.

Foto: PR-foto.

Hotellets fire rum præsenteres samtidig i en slags tegneserierude-scenografi, og der går ikke længe før aktørerne falder ind og ud ad vinduer og braser ind og ud ad døre, hvis de ikke de da ikke skvatter gennem gulvet fra den ene etage til den anden eller snubler over hinanden i receptionen.

Det lyder plat men jeg lover dig: Spies er hylende skæg og har scoret topanmeldelser i britisk teaterpresse.

Et handlingsreferat giver ikke mening, da forviklingerne i jagten på de forsvundne våbenplaner er lige så gakkede som de endeløse, og jeg vil i øvrigt ikke spoile noget, for selvfølgelig er det ikke alt der er, hvad det foregiver at være i spionbranchen.

Foto: PR-foto.

Henry Lewis, der er artistic director for Mischief har sammen med Henry Schields begået et vidunderligt manuskript, hvor den ene prægtige oneliner efter den anden lobber publikum helt op på dupperne. Latteren stormer gennem det overraskende store Noël Coward teater i SoHo, der synes at have været fyldt til sidste plads siden premieren i marts, og helt sikkert vil være det frem til den planlagte slutning i september.

Er du comedyfan er dette helt sikkert et show, der er værd at rejse efter. Køb plads tæt på scenen så du får det hele med, for det går mere end almindeligt tjep, når replikkerne fyger gennem lokalet. Fem kæmpe stjerner fra Det Sku’ Du Se.

Professional content generation app: GitHub page.