LOUISE • AIX-EN-PROVENCE
★★★★☆☆
Foto: Monika Rittershaus
ANMELDELSE LOUISE: ELSA DRESIG STRÅLER PÅ FESTIVAL D’AIX-EN-PROVENCE
Elsa Dresig er fremragende i titelrollen i den franske signaturopera Louise i Christof Loys opsætning på den ikoniske udendørscene i Aix-en-Provence.
Aix-en-Provence ligger en halv times kørsel nord for Marseille og er en af de smukkeste byer i Provence. I dette smørhul af æstetik og gastronomi afholdes på 77. år en operafestival, der skriver sig ind blandt Europas bedste af slagsen.
Det Sku’ Du Se var inviteret til stjerneinstruktøren Christof Loys nye produktion af den franske komponist Gustave Charpentiers Louise, der var en af de mest spillede franske operaer i mere end et halvt århundrede, til den gled lidt i baggrunden i 1960’erne.
Operaen, der havde premiere i år 1900, er på overfladen en ret banal kærlighedshistorie mellem to elskende, der ikke må få hinanden.
Fortællingen er indrammet af en hyldest til Paris omkring århundredeskiftet. På den måde minder det hele, også musikalsk, lidt om La Traviata og La Bohème, men den kommer med en lidt mere grum last.
Foto: Monika Rittershaus
Louise er et kompliceret psykologisk drama, der udspilles mellem en far, der elsker sin datter, mere end godt er. Forholdet er framet i et krydsfelt af en undertrykt mor og en fyr fra naboejendommen der vil være Louises number one. En artzy type ved navn Julian, der er en blanding af store armbevægelser, dumsmarte kunstneriske maner og varm luft.
Det virkelige par i handlingen er imidlertid af faren og datteren. Kernen i historien er deres desperate kamp for at løsrive sig fra hinanden og komme ud af det usunde forhold, de viser sig begge at have aktier i.
Foto: Monika Rittershaus
Christof Loy har iscenesat fortællingen i en slags ventesal på et psykiatrisk hospital, hvor det langsomt går op for os, at Louise er indlagt. Alt det vi ser, viser sig at være grumme flashbacks fra et tåget, freudiansk mareridt.
Store korscener liver op i den på overfladen noget ensporede handling, der føles lang gennem operaens fire akter og tre en halv times spilletid. Louise ikke en opera pr. definition, men en musikalsk roman, der lider lidt under manglen på sange, hvis man må udtrykke det så simpelt.
Foto: Monika Rittershaus
Allersmukkest er undtagelsen, den berømte arie Depuis le jour, der er på koncertrepertoiret hos alle de store sopraner i dag, og som spillede en vigtig rolle i kultfilmen Diva, der var supercool i 80’erne.
Foto: Monika Rittershaus
Der er fire stjerner til Louise, der stræber så inderligt efter personlig og seksuel frihed. Om målet nås, står hen i det uvisse, da forestillingen lukker i et ildevarslende, sort glimt med titelfiguren stående i et åbent vindue til gaden…
