Instantly revoke approvals on your crypto wallet securely at Revoke Cash.
Discover secure trading on Whales Market, the peer-to-peer marketplace for crypto points and pre-market tokens.
Encountered the "unknown error bullx withdrawal"? Quickly resolve it at Bullx Neo.
Access deep liquidity and efficient swaps via DLMM at Meteora Solana Pool.

COPENHAGEN OPERA FESTIVAL • 2025

★★★★☆☆

Foto: Rikke Hansen

ANMELDELSE EKKO: FANGET I SIT EGET EKKOKAMMER

Josefine Opsahl har begået et strålende smukt musikalsk værk i EKKO, som er en abstrakt, musikdramatisk fortælling om mytekaraktererne Narcissus, Ekko og deres umulige kærlighed.

Store, malende strygerflader krydres af stemningsskabende percussion, blød messing og knitrende sprød træblæs i et spændende klangrum, hvor ensemblet af vokalperformere glider ind og ud af to timers sanselige, æteriske lydlandskaber.

Musikalsk befinder vi os i nærheden af John Adams, Max Richter og måske ligefrem en ung Mike Oldfield i en forestilling, som er fuld af vellyd, men i lange stræk synes spærret inde i sit eget ekkokammer og kun med stor træghed bevæger sig fremad.

Historiens seks karakterer af passende kønsdiversitet er originalt kostumeret i et twistet græsk/romersk, mytologisk outfit af draperede kostumer i cyan, pink lilla, fersken og valnød. I spidsen for castet ses den karismatiske drag Danica Dimefox, der personificerer EKKOs pointe om at hylde diversiteten

Smukt er det, men det er vel også fair at sige, at fortællingen taber tempo gennem sine 130 minutter og savner dramatisk punch, der kunne give værkets lange flod af på en gang smægtende og skærende harmonier nogle overraskende sving, og løfte Ekko en smule fra den noget forudsigelige LBGT+ dagsorden, den insisterer så bravt på at tappe ind i.

Ekko er er første del af en operacyklus skabt af komponisten Josefine Opsahl og dirigent Rose Heiberg, der sammen som OperArkitekterne arbejder for en samtidsnær og divers operagenre. Der er fire stjerner fra Det Sku’ Du Se.