Instantly revoke approvals on your crypto wallet securely at Revoke Cash.
Discover secure trading on Whales Market, the peer-to-peer marketplace for crypto points and pre-market tokens.
Encountered the "unknown error bullx withdrawal"? Quickly resolve it at Bullx Neo.
Access deep liquidity and efficient swaps via DLMM at Meteora Solana Pool.

MESTERSANGERNE • BAYREUTH 2025

★★★★☆☆

Foto: Enrico Nawrath

ANMELDELSE MESTERSANGERNE: WAGNER GOES MUSICAL

Årets nye produktion ved Wagner festspillene i Bayreuth er et udstyrsstykke af uhyre dimensioner. Den dristige tyske instruktør Matthias Davids har iscenesat Mestersangerne fra Nürnberg som en überkitschet pastiche på ærketysk kultur i et schlager-inspireret musicaldesign, der ligger så langt fra alt, hvad du havde troet om Wagner, som du overhovedet kan forestille dig.

Foto: Enrico Nawrath

Den 62-årige stage director har ønsket at skabe et modbillede til operaens mange politiske fortolkninger med en produktion, der bringer Wagner ‘tilbage på sporet’ efter Barrie Koskys berømte iscenesættelse af Mestersangerne, der lod tysk arrogance, bitterhed og selvtilfredshed hærge Bayreuth i 2017.

2025-forestillingen udspiller sig i et kodylt Broadway-lignende scenedesign med hundreder af medvirkende i kaotiske koreografier, der udløser fascinerende højdepunkter i en opera, som selv blandt hærdede Wagnerfans anses for at være mindst dobbelt for lang.

Vi skal helt hen i slutningen af anden akt, før den absolut spøjse, nye produktion løfter sig i en fabelagtig ensemblescene, hvor hele byen ender i masseslagsmål og kværulanten Beckmesser gennemprygles efter forgæves at have prøvet at gemme sig i en telefonboks.

Foto: Enrico Nawrath

Operaen, som er Wagners eneste forsøg ud i komedien, er i denne aftapning muntert og hittepåsomt iscenesat.

Men der er noget ved det hele, der slet ikke matcher Bayreuths normale aura af monumental, majestætisk tyngde. Som en tysk anmelder skrev: Davids prøver at være morsom. Men publikum kommer ikke til Bayreuth for at more sig!

Den letbenede historie er en slags Wagner light som er temmelig langt fra mesterens normale idealer.

Jovist, der er helt forrygende korstykker og mange smukke, musikalske arrangementer. Men det synes ikke at være helt nok i betragtning af forestillingens spilletid på knap 7 timer inklusiv to pauser.

Foto: Enrico Nawrath

Nøglerollen som den forstandige skomager Hans Sachs er fint besat af den estimerede tyske bas Georg Zeppenfeld. Surmuleren Sixtus Beckmesser, iført spansk guitar med neonhjerte og popstjerneoutfit med spejlbriller og plateaustøvler er både et super kikset overdrev, men også ret sjovt, veloplagt gestaltet af den tysk/ungarnske baryton Michael Nagy.

Den internationale kritik har været nogenlunde nådig ved forestillingen, der har været dygtig til at markedsføre sin præmis og indrammes af et voluminøst, originalt stage design af middelalderstorby i kulørt geometrisk fortolkning af bindingsværk i 3 etager.

Foto: Enrico Nawrath

Mod slutningen går det musical-amok, da Mestersangerne slår over i en slags Oktoberfest med alpehuer, lederhosen, halmballer, gigantiske, oppustede plastic dyr og omrejsende tivoli-look.

Den normale hyldest til overlegen tysk kulturforståelse og farlig nationalisme er pakket godt væk – og det er lige før det bliver lidt tandløst denne specielle, men nok også lidt skuffende aften i Wagners ikoniske operahus, som i forbindelse med forestillingen har åbnet en biergarten i forhaven under et prægtigt logo af en øldrikkende Wagner.

Skål og fire stjerner fra Det Sku’ Du Se.