MARIA STUARDA • SALZBURG FESTSPIELE 2025
★★★★★☆
Foto: Monika Rittershaus
ANMELDELSE MARIA STUARDA: TO TOPSOPRANER I ABSTRAKT CATFIGHT
To topsopraner i vildt spektakulær, abstrakt catfight indtager scenen i Großes Festpielhaus, når Donizettis Tudor-drama om magt og kærlighed ruller over scenen i en kraftfuld, surrealistisk og teknisk overlegen iscenesættelse, der giver baghjul til alle dine forventninger om royalt, engelsk periodedrama.
Instruktør Ulrich Rasche har kondenseret fortællingen om Maria Stuarda til et iskoldt, kinetisk univers, hvori en ubarmhjertig psykologi udspiller sig mellem hovedpersonerne og to hold dansere i et aparte geometrisk set up i konstant bevægelse.
Scenen består af to gigantiske, cirkelrunde platforme i konstant rotation omkring selv og hinanden, som tektoniske plader dømt til sammenstød.
Foto: Monika Rittershaus
En slags visuel metafor for magtens bonede gulve, hvorpå henholdsvis dronning Elizabeth og Maria Stewart på hver deres tableau kæmper om magten, kærligheden og æren sammen med deres hof og respektive wingmen.
En tredje platform bevæger sig svævende rundt i scenerummet, snart som link mellem de to første, snart som lærred for semierotiske videocloseups af forbudte drømme om kærlighed og hed elskov. For selvfølgelig er der en lovestory indblandet, som gør det hele meget værre.
Foto: Monika Rittershaus
Forestillingen er Belcanto-kvalitet på ypperste niveau, hvor ikke mindst den amerikanske sopran Lisette Oropesa imponerer voldsomt i titelrollen.
Oropesa demonstrerer fænomenal teknik, smidig vokal kraft og stor dramatisk indfølelse på vej mod den undergang, vi ved, hun skal møde trods Jarlen af Leicesters behjertede forsøg på at redde den skotske dronning fra øksen.
Man er vidne til en toppræstation, der foldes fornemt ud i et dybt originalt gesamtkunstwerk. Lad så være, at nogle har kritiseret Rasches take for at være en tand for vidtgående. Kreativt overdrev er snart mere reglen end undtagelsen ved moderne opsætninger af operaklassikerne.
Og lad os nu bare være ærlige: Der ligger en del støv på Donizettis Maria Stuarda, der godt kan tåle en overhaling.
Foto: Monika Rittershaus
Den helt igennem sympatiske Oropesa er af et af tidens helt store navne, og jeg skal love for, at hun lever op til forventningerne i denne fremragende forestilling. Som veganer og Maratonløber afmonterer hun eftertrykkeligt myten om at der skal godt med ekstra kilo på sidebenene for at synge opera.
Hvor er det bare en gave at få lov at opleve topstjerner live in action på toppen af deres ydeevne, om det så er fodboldspillere, Michelin kokke eller operasangere.
Foto: Monika Rittershaus
Som Elisabeth er Kate Lindsey en oplevelse i gestaltningen af den engelske dronning, der styres fra baggrunden af et maskineri af embedsfolk og magtfulde interesser. Det er denne ‘maskines’ malende inerti, der angiveligt har født ideen til det spektakulære scenedesign. Elisabeth har reelt intet andet valg end at føje baglandet og få Maria halshugget.
Foto: Monika Rittershaus
Et blæret lysdesign indrammer orkesterspillet under Antonello Manacordas, der flyder med alle de smukke, legato fraseringer, der gjorde belcanto-genren populær op gennem midten af 1800-tallet og toppede med værker som Norma, Lucia di Lammermoor, og altså Donizettis Tudor-trilogi.
Der er fem stjerner fra Det Sku’ Du Se til en ubetinget førsteklasses operaoplevelse med visuel kant og sublimt sangercast.
