TRE SØSTRE • SALZBURG FESTSPIELE 2025
★★★★★☆
Foto: Monika Rittershaus
ANMELDELSE TRE SØSTRE: BIDENDE MODERNISTISK KAOS OPERA
Tre Søstre er et skuespil af Tjekhov, som den ungarske komponist Peter Eötvös har adapteret til modernistisk kaos-opera. I en totalt raseret scenografi ledsaget af desperat, dekonstrueret musik skildres karakterernes fortvivlede psykologi og mislykkede skæbner. Forestillingen blev et af højdepunkterne ved årets Salzburg festival i instruktøren Evgeny Titovs ubarmhjertige fortolkning.
Historien handler om tre søstre, der efter en lykkelig opvækst i Moskva er flyttet til provinsen med deres far, som leder en afsides militærforlægning. På overfladen handler det om….ikke ret meget. Basen skal nedlægges, regimentet rejser, spirende kærlighed visner, lægen drikker, ægteskab afvises, brand hærger, broderen drikker, håb brister. Som altid hos Tjekhov udspilles den virkelige action i karakterernes indre liv, som er mesterligt eksponeret i Eötvös komposition.
Foto: Monika Rittershaus
Operaen har gjort op med originalhistoriens lineære handlingsforløb, som i stedet er iscenesat i tre sekvenser, hvor fragmenter af de samme begivenheder ses fra tre forskellige synsvinkler. Noget af en udfordring, hvis man ikke kender forlægget.
Et af værkets kreative greb er at de tre søstre synges af kontratenorer, angiveligt for at fjerne den feminine konnotation fra deres triste skæbner og den handlingslammelse, der hviler over det hele.
Ideen er, at kontratenorernes udefinerbare kønslighed øger muligheden for, at publikum bedre kan identificere sig med karaktererne. Jeg vil tillade mig at mene, at man opnår præcis det modsatte. Eller skal Madame Butterfly fremover også synges af en kontratenor, så man(d) bedre kan identificere sig med hendes tragedie?
Søstrene er legemliggjort med tilbageholdt feminin bitterhed, ekspressiv lidelse eller fuldstændig blottet for lidenskab. Mændene i forestillingen er generelt fordrukne, voldelige, uvederhæftige eller på anden måde utilstrækkelige.
Foto: Monika Rittershaus
Grebet er komponistens eget fra 1998, og passer som hånd i handske til den aktuelle, kønspolitiske dagsorden. Jeg er ikke i tvivl om, at dette har været med til at løfte forestillingen til skyerne i den internationale kritik.
Man siger, at Eötvös gør det usagte hørbart med sin ukonventionelle score. Orkesteret består af 16 musikere i orkestergraven plus yderligere 50 (halvtreds) bag scenen, der leverer en kakofoni af lydeffekter, som bidrager til figurernes karaktertegning og de aktioner, der trods alt ruller over scenen.
Et originalt, akustisk trick, der bidrager til Tre Søstres status i toppen af contemporary opera.
En søndersprængt jernbanebro i Felsenreitschule-teatrets fulde bredde på knap 100 meter dominerer scenografien, der bryder i brand ved flere lejligheder, Vejen ‘hjem’ til de gode tider i Moskva er fra starten etableret som ren utopi.
Foto: Monika Rittershaus
Tilbage er kun de undertrykte lidenskaber, de ubevidste ønsker, og den stille fortvivlelse, der har fængslet søstrene i et håbløst provinshul uden fremtidsudsigter.
Pointen er at tegne et billede af det samfund og det mindset, hvori mange mennesker lever i dag. Trumpismen og højreradikalismen som vejen ud af det hele spøger i kulissen.
Foto: Monika Rittershaus
Musikalsk er Tre Søstre noget af en udfordring. Som moderne scenedramatik er forestillingen en stærk oplevelse, en bidende, innovativ produktion, eksekveret på højeste artistiske niveau.
Det må nødvendigvis blive fem stjerner fra Det Sku’ Du Se.
