Instantly revoke approvals on your crypto wallet securely at Revoke Cash.
Discover secure trading on Whales Market, the peer-to-peer marketplace for crypto points and pre-market tokens.
Encountered the "unknown error bullx withdrawal"? Quickly resolve it at Bullx Neo.
Access deep liquidity and efficient swaps via DLMM at Meteora Solana Pool.

STOLT • FOLKETEATRET

★★★★☆☆

Foto: Büro Jantzen

ANMELDELSE STOLT: TEATERKONCERT SIMRER AF UNDERFUNDIG HUMOR OG LUN POESI

Folketeatret åbner sæsonen med en gruppekrammer af en teaterkoncert i et underholdende, originalt greb, der simrer af underfundig humor og lun poesi.

STOLT er et kabaret-lignende flow af musikalske sketches i et revy-agtigt set up af afrundede numre under en fælles paraply, rummeligt defineret som et musikalsk danmarksportræt – en forestilling om at fare vild i livet og hjem igen.

Foto: Büro Jantzen

I en herligt underspillet Jaques Tati agtig intro viser ensemblet sig at være spærret inde bag glasskydedørene på Livets vaskeri, hvor løjerne snart efter udspiller sig i takt med at nye tøjpakker åbnes og sætter scenen for en stribe musikalske tableauer, hvor danskheden og samtiden sættes i blød, skylles op og hænges til tørre til veldrejet, nyskreven musik af Katrine Muff og bittersøde tekster af Lone Hørslev.

Sonja Richter og Johannes Lilleøre topper showet med den helt pragtfulde satire-duet Hvidvinsvejr, klædt i Kenzo-atige badekåber og forsvar for spirende bimmelim – skarpt fulgt af Niels Ellegaards Fiskesang om en franskmand med voldsom accent og hang til dansk fisk i en virkelig corny over the top fiske-kostumering og fishy rekvisitter, der flyver overscenen.

Foto: Büro Jantzen

Johannes Lilleøre slår til igen med Historien om Kim, en gennemført tragisk historie om at springe ud som homoseksuel, eksekveret som en art skillingsvise, der mindede mig om Gasolin’s Strengelegen – og så snakker vi ikke mere om dét, som omkvædet siger. Brandsørgeligt og hylende skægt.

Foto: Büro Jantzen

Desværre er det øvrige materiale gennemgående ujævnt og formår ikke i længden at holde tempoet og humøret oppe i forestillingen, der trods Nicolas Nybros prægtige, fabulerende kostumer og Lise Marie Birchs sjovt minimalistiske, monokrome sætdesign med lysshow i vasketromlerne og dragtposer i sirlige rækker taber pusten i lidt for lange perioder ad gangen.

Foto: Büro Jantzen

Forestillingen, der er iscenesat af Niels Erling, har et originalt greb og en hjertevarm, munter størrelse, men lider velnok under manglen på en lidt mere prægnant kerne af idé og dramatik.

Det handler om alle os moderne mennesker og vores søgen efter et ståsted og en mening med det hele i en verden fuld af uro. Men forestillingen finder ikke helt sit eget ståsted og helheden fremstår noget flagrende uforløst, sine sympatiske intentioner til trods.

En cute men absolut light aften i Folketeatret, der scorer fire stjerner hos Det Sku’ Du Se.