.WRITTEN ON SKIN • DET KGL. TEATER

★★★★★★

ANMELDELSE WRITTEN ON SKIN: EROTIK OG HORROR I SKRAP CONTEMPORARY OPERA

Det er skrappe sager, der serveres i George Benjamins moderne operamesterværk, der netop nu kan opleves på Det Kgl. Teaters Gl. Scene. Jeg er faktisk så betaget af dette usædvanlige, kraftfulde værk at jeg allerede har set forestillingen to gange!

Musikalsk slår værket fra sig med et aggressivt, thriller-atigt udtryk , hvor tætpakkede, atonale orkestreringer, bulder og brag skaber en kompleks, hyperdynamisk stemning, der ville passe perfekt til italienske giallo gysere, som man kender dem fra d’Argento.

Sjældne instrumenter som. f.eks. glasharmonika er i spil, og tilføjer uhyggelige klangbilleder, der understøtter Martin Crimps nederdrægtige libretto, som oser af erotik og horror.

Vi befinder og i flere tidsaldre på samme tid mens vi bevæger os gennem dramaet, der udspiller sig omkring den unge illustator, der får en freelanceopgave med at lave en gennemillustreret bog – written on skin, som man gjorde engang, for en magtfuld, brutal herremand, der ønsker sig selv og sine besiddelser foreviget i et barmhjertigt, paradisisk lys.

Herremandens hustru, som er komplet domineret af sin mand, fatter kærlighed for den unge tegner og pirrer ham med erotisk flirt, der selvfølgelig kommer for dagens lys og får det hele at køre af sporet sammen med en antydning af, at herremanden måske også selv er brændt varm på drengen.

Da andre kritikere allerede har spoilet forestillingens clou, gør jeg det også. Så pas på. I en ond finale tvinges hustruen til at spise hjertet af den unge tegner, som manden har knivmyrdet efter at sandheden om den ponogrfisk inspirerede affære er sluppet ud og har påført herremamden et uacceptabelt ærestab.

Eller det det jalousi alt sammen? Stykket udforsker hvad det er af sære følelser , der rumsterer i os, og sætter sig i publikum som en oplevelse, der stikker dybere end som så.

Handlingen er garneret af engle og tjenestefolk, der søger for scene- og tidszoneskift i en raffineret iscenesættelse, med flere handlingsruder i gang samtidig. Det hele er morderlig godt skåret og godt timet i sine tre klart definerede akter med en samlet spilletid på omkring halvanden time.

Gisella Stille er fremragende i det komplicerede hustruparti, lige som Morten Grove Frandsen imponerer som drengen og Daniel Okulitech er en overbevisende, omend dobbelttydig skurk som herremanden.

Written On Skin er en lækkerbidsken for et kræsent segment, men også en øjenåbner for et bredere publikum, der har mod på at opleve opera, som genren kan være, når pudderparykkerne og forvekslingskomedierne holder fridag.

Seks Stjerner fra Det Sku’ Du Se.