CARMEN • LONDON
★★★★☆☆
Foto: Ellie Kurttz
ANMELDELSE CARMEN LONDON: NØGEN OG KOLD SOM IS
Calixto Bieto, den dristige spanske instruktør og frække dreng i operaklassen, har strippet Carmen ned til sokkeholderne i et minimum af scenografi i sin London iscenesættelse for English National Opera (ENO), der netop nu kan opleves på Colliseum i sin fjerde revival.
Foto: Ellie Kurttz
Det risikable, provokerende fravær af spansk folklore har forudsigeligt fået flere anmeldere til at rynke på næsen, men jeg synes faktisk Bieto har fat i noget, når han skærer tragedien ind til benet og lader kulden og kynismen folde sig ud minus den charterferieæstetik, vi er blevet vant til i Bizet’s mesterværk, som plejer at udspille sig i i et farvestrålende Sevilla.
Tilbage står en slidt telefono-boks og en aluminiumsflagstang med et spansk flag, hvorom en deling brutale, testosteron-spændte politisoldater fra Franco-tiden i 70’erne forgriber sig på alt, der har en puls. Resten er mørke og smukt belyst teaterrøg.
Foto: Ellie Kurttz
Det hele har en atmosfære af nøgen, unplugged råhed, der bløder en smule op, da Carmens skidte smuglervenner triller ind på scenen i seks fede retro-Mercedes’er med alt deres kontrabande.
Foto: Ellie Kurttz
Pragtfuld ser hun ud i titelrollen, den talentfulde unge, irske mezzosopran Niamh O’Sullivan med smuk, cremet klang, slank, blond og næsvist forførende i stram nederdel og sort blonde-bh, rød bikini eller sexy silkechemise mens John Findons bodega-rundede tenor Don José tegner et et overraskende tumbet, men også troværdigt portræt af karakteren, som blændet af falsk smiger lader sig forføre af Carmens snedige tilnærmelser. Fat det nu, mand, hun har aldrig elsket dig!
Foto: Ellie Kurttz
Bortset fra strømperne minder minder Escamilo mere om en lokal charlatan end en tyrefægter, men smart facade er tilstrækkeligt for Carmen, der kaster sig over ham. Don José får nok og skærer halsen over på Carmen i en slutscene, der emmer tæt af fatal attraction og tragisk afmagt. Nogle mener, der er for megen volumen og for lidt kemi i samspillet – heri er jeg lodret uenig.
Foto: Ellie Kurttz
Jeg har noteret mig kritikken fra f.eks. Daily Express, der fikst kalder denne Carmen en firestjernet opførelse af en trestjernet produktion af en femstjernet opera. Calixto Bietos opsætning kan dog noget jeg ikke har set før, og som retter fokus mod kulden, kynismen, ondskaben og den helt igennem storartede musik, der flyder med opera-ørehængere.
Det Sku’ Du Se kvitterer med fire stjerner for et originalt take, der velnok nydes bedst som kreativ variation, når du allerede kender de klassiske iscenesættelser med fuld smæk på andalusisk folklore.
Carmens fiasko-premiere i 1875 er en af de mest populære opera-anekdoter, men historien skal tages med et gran salt.
Opførelsen rystede godt nok det ‘pæne’ premiereteater Opera Comique med det familievenlige repertoire, men et bredt publikum elskede Carmen for den erotiske og voldelige handling, der solgte masser af billetter.
Efter premieren spillede Carmen 36 gange i samme sæson og nåede opførelse nr. 500 i 1891 og nr. 1000 i 1904.
I dag er Carmen angiveligt verdens 3. mest opførte opera efter La Traviata og Tryllefløjten. Synd, Bizet ikke smagte successen, han døde af et hjertestop nedbrudt af skam som 36 årig blot tre måneder efter premieren.
