TANNHÄUSER • BERLIN

★★★★★☆

ANMELDELSE TANNHÄUSER: LUDER-MADONNA KOMPLEKSET GENBESØGT I BERLIN

Tannhäuser er en historisk figur, en slags sangerpoet fra 1300-tallet, der er fanget i et dilemma så eviggyldigt, at det er helt moderne. Stjernetenoren Claus Florian Voigt forløser partiet blændende i Kirsten Harms spektakulære iscenesættelse af Wagners pseudo-biografiske storværk på Deutsche Oper.

Til tonerne af den majestætiske ouverture daler en ridder i sølvskinnende middelalderrustning ned fra loftet i sci-fi lignende, vægtløs slowmotion, mens halvnøgne sirener skyder op gennem scenegulvet og vinker lokkende fra et undersøisk hav af hede, vulkanske bobler. Tannhäuser er ankommet til syndens hule i Venusbjerget!

Tannhäuser har forladt sine riddervenner fra Wartburgs hof til fordel for et mindre regelret liv i sine sansers vold, hvor han i en rum tid har muntret sig i selskab med Venus og hendes veninder.

Livet på denne middelalderlige Paradise Island viser sig dog alligevel ikke at være nok for Tannhäuser, der vender næsen hjemad, hvor han modtages med stor begejstring og fejres med en højtidelig sangerfest, med kærlighedens forunderlige væsen som tema.

Men ak. Tannhäuser synger lidt for åbenmundet om sine oplevelser med damerne i Venusbjerget. Uartighederne er grænseoverskridende for publikum, og ridderevennerne vender sig mod ham. Kun ved mellemkomst af ungdomskæresten Elisabeth redder han livet, hvis han samtidig accepterer at tage på bodsrejse til paven i Rom for at søge tilgivelse for sine synder.

Paven afviser, og Tannhäuser vender hjem som outcast indtil Elisabeth mod alle odds går i forbøn for ham igen og ofrer sit liv for deres kærlighed. Liebestod er som bekendt et tilbagevendende tema og centralt omdrejningspunkt for flere af Wagners operaer. Eller mon hun overlever i denne let feministiske berliner-opsætning?

Kirsten Harms produktion udmærker sig ved en usædvanlig flot, neo-klassissistisk execution og et sangercast i topklasse, hvor Camilla Nylund i et veltænkt, kreativt greb både synger partiet som Venus og Elisabeth.

Luderen og madonnaen forenet i én og samme person som en slags indkapsling af de moralsk/filosofiske tråde, der løber gennem Wagners samlede værk.
En revolutionær og idealist splittet mellem to verdener.

Fem stjerner fra Det Sku’ Du Se til en mættende helstøbt, over fire timers Wagneroplevelse (inkl. to pauser) i et spektakulært semimodernistisk take med bragende flotte korstykker og sublimt orkesterspil.

BONUS INFO/FUNFACT

Tannnhäuser findes i flere versioner, herunder Pariser-udgaven, hvor Wagner havde indlagt en ballet i første akt. Et alvorligt angreb på operaen var planlagt af medlemmerne af den velhavende, aristokratiske og dameglade Jockey Club, der havde for vane først at ankomme til operaen lige før balletten, der normalt var indlagt i Pariseroperaens anden akt, og forlade huset, når balletten var forbi.

De protesterede mod Wagners placering af balletten i første akt, da det betød, at de måtte være til stede helt fra begyndelsen af operaen for at nyde danserne – noget af en streg i regningen!

Kubbens medlemmer førte an i protesterne fra tilskuerrækkerne med buuhs, fløjter og horn. Ved den tredje opførelse den 24. marts 1861, førte tumulterne til flere afbrydelser på op til et kvarter ad gangen.

Efter dén forestilling fik Wagner taget operaen af plakaten og opgav håbet om at etablere sig i Paris, der på daværende tidspunkt var operaverdenens centrum.