Instantly revoke approvals on your crypto wallet securely at Revoke Cash.
Discover secure trading on Whales Market, the peer-to-peer marketplace for crypto points and pre-market tokens.
Encountered the "unknown error bullx withdrawal"? Quickly resolve it at Bullx Neo.
Access deep liquidity and efficient swaps via DLMM at Meteora Solana Pool.

HARRY POTTER AND THE CURSED CHILD • LONDON

★★★★★☆

Foto: PR foto

ANMELDELSE HARRY POTTTER AND THE CURSED CHILD PART 1 + 2: VISUELT OVERDÅDIG OG SCENETEKNISK FORBLØFFENDE

Efter flere års tilløb, benspændt af fulde huse og vanvittige billetpriser, lykkedes det endelig at se den verdensberømte produktion af Harry Potter teaterudgaven Harry Potter Og Det Forbandede Barn. Forventningerne var i top og blev næsten indfriet.

Den visuelt overdådige, sceneteknisk forbløffende forestilling har en ekskluderende grad af indviklet storyline, der kalder på alt, hvad du véd om Potter-sagaens persongalleri, aktørernes karakteristika, indbyrdes dynamikker og definerende forhistorier.

Foto: PR foto

Ubetinget sjovt er det at se kortene blandet på en ny måde, som en stor del af fanbasen, der er vokset op med Harry & Co., kan spejle sig i.

Dramaet sætter igang 19 år efter begivenhederne i filmudgavens sidste afsnit (Harry Potter and the Deathly Hallows del 1+2) og tager afsæt i epilogen, som tager et smugkig på fremtiden.

Foto: PR foto

Harry er nu gift med Ginny Weasley, søster til den rødhårede Ron, der trods strikvest og ølvom er lykkedes med at score Mrs. Perfect Hermione Granger, som i teaterversionen er blevet til en skarp, afroamerikansk darling a la Michelle Obama, for at sikre en mere divers kønsfordeling i selskabet af alle de white guys, der befolker Hogwarts og omegn.

Et chok får man lige fra starten, da Harry Potters søn Albus i toget til Hogwarts bliver gode venner med Scorpius, som er søn af min favoritkarakter Draco Malfoy, den arisk inspirereede, hvidhårede ondskab.

Det upassende venskab mellem de to drenge, som på hver sin måde føler sig udstødt, er motoren i plottet, som er super indviklet og trækker på et hav af referencer til det vidt forgrenede univers, som det er et must at kende i forvejen. Fordelingshatten sender Albus på Slytherin – halå hvad sker der!

Drengene rejser tilbage i tiden i et mislykket forsøg at redde Cedric Diggory, men deres indsats ændrer tidslinjen og fører til en mørk ny virkelighed. Albus og Scorpius, der i perioder ligner starten på en bromance, har overset, at hvis man blander sig i fortiden, ændrer man også nutiden.

Foto: PR foto

Pludselig er det Lord Voldemort (ups, det navn sagde jeg ikke), der vandt kampen om magten, mørket, der hersker – og Harry Potter er for længst død.

Sammen med forældrene, Harry, Ginny, Ron, Hermione og Draco, må drengene derfor tilbage på en ny, farefuld Time Turner-Mission for at genoprette den oprindelige tidslinje, få styr på historien og måske oven i købet bygge bro over gamle stridigheder.

Det hele er udført med masser af vidunderlige special effects, ildspruttende tryllestave, slagsmål frit svævende i luften, finurlige tryllegags og ikke mindst nogle helt fantastiske hvide Dementors, som optræder flere gange flyvende rundt i scenerummet som truende kometer af hvid røg. Wow!

Foto: PR foto

Jeg så Part 1 + 2 samme dag klokken 14 + 19, og det var en fed, kompakt oplevelse, på trods af at historien udvikler sig så indviklet, at det periodevist blive en lille smule udvendigt, og hvor man som publikummer blot sidder og venter på næste spektakulære specialeffekt.

Er du garvet Potter-fan, vil du helt sikkert elske hvert sekund af forestillingen, dens fantasifulde fremskrivning af karaktererne Og basalt vidunderlige historie om ægte venskab, spektakulær magi og det godes kamp mod det onde.

Fem stjerner må det blive fra Det Sku’ Du Se til Harry Potter Og Det Forbandede Barn part 1 + 2, som ud over at være cool kapitalisering på Potter-universet er live entertainment på absolut topniveau.