WEST SIDE STORY • OPERAEN

★★★★★☆

ANMELDELSE WEST SIDE STORY: STORMENDE FLOT MUSICAL HIT

Stormende flot musik og en hvirvelvind af stort opsatte dansenumre blæser publikum omkuld i Operaens vellykkede repremiere på musicalhittet West Side Story.

Bernsteins 1957-klassiker holder i dén grad i denne repremiere i Operaen på Holmen, hvor det Kgl. Kapel i i jazzet forstærkning er flyttet fra orkestergraven til scenen i instruktør Thomas Bendixens hæsblæsende take på det, nogle kalder verdens bedste musical.

Omplaceringen (der i øvrigt har øget tilskuerkapaciteten til 1.700) er en del af den blærede hæve/sænke-scenografi, som med udnyttelse af hele Operaens tekniske råstyrke og voluminøse sceneelevatorer er med til at sikre en spektakulær oplevelse.

Bernsteins musik med de intelligente ledemotiver og mange ikoniske musicalhits Tonight, I Feel Pretty, Maria, Somewhere etc. står knivskarpt i sin blanding af klassisk musical-score, bluesy bigband jazz med tendenser udi modernisme og bebop, spicet op med hot, super-stringent, toppræcis, æggende latino.

Bjergtagende er de store dansescener hvor koreografen Miles Hoare sætter turboen på, og viser hvordan den slags skal skæres på ypperste niveau. Wow!

Signaturnummeret America med det puertoricanske Sharks-gang er eksekveret så medrivende, at man har svært ved at holde benene i ro og bagdelen behørigt i sædet.

Hovedrollerne som Tony og Maria leveres denne aften af en fremragende Mikkel Hoé og gennemført bedårende Linda Arune Drenck, med flotte præstationer i deres følsomme, nærmest Disney-cute eksekvering af plottets umulige lovestory – et 1960’er twist af Shakespeares udødelige kærlighedsdrama Romeo og Julie.

Her i West Side Story opdateret til gadebandekonflikt mellem de polsk/amerikanske Jets og puertoricanske Sharks.

Flest kegler tager måske Julie Steinke som Shark-babe Anita og Timothy De Mesa Højgaard som gangleader Bernardo i slick satin suit. Morten Lützhøft er god som som desillusioneret strisser og racist with a badge.

Som han siger til Bernardo i spidsen for latino-slænget: Tag dit brune affald og skrid!

Det klassiske plot viser os endnu engang, hvordan had og afstumpet æresvold adskiller verdener, folk og elskende – og jeg måtte som sædvanlig fælde en tåre. Forestillingen er medrivende flot, tempofyldt og dybt rørende. Husk Kleenex.

Lad os lige smide en bitter pille ned i vasen med alle roserne. Hvor er det bare IKKE fedt, at sangene synges med danske tekster!

Kom nu. Sangene er så kendte i deres engelsksprogede originalversioner, at de danske ’undersættelser’ forekommer klodsede og sine steder næsten irriterende.

Det ændrer dog ikke for alvor ved, at man forlader teatret i løftet stemning af begejstret musicalglæde og måske med et smil gennem tårer.

En absolut fremragende forestilling og nul tvivl om fem flotte stjerner fra Det Sku’ Du Se.

Husk at sikre dig programmet med gode artikler og baggrundsinfo. Og hvis du ikke kan få nok, så se også Steven Spielbergs ret nye, seksstjernede filmudgave, som garanteret kan streames et sted.