MY FAIR LADY • DET NY TEATER
★★★★★☆
Foto: Camilla Winther
ANMELDELSE: MY FAIR LADY: OLD HAT OG HELT UIMODSTÅELIG
Der er noget old hat på den gode måde over Det Ny Teaters nye opsætning af My Fair Lady – en musical, der siden Broadway-premieren i 1956 har været et af genrens mest populære værker.
Lerner og Loewes klassiker, baseret på George Bernard Shaws Pygmalion, kredser om muligheden for at vriste sig fri af sin sociale arv og rejse opad i klassesystemet. Historien om Eliza Doolittle og professor Higgins har fascineret publikum i årtier
Nye kunder i musicalbutikken kan se fortællingen som en fjern kusine til Pretty Woman: En kvinde fra samfundets nederste lag bliver “reddet” fra proletariatet gennem et møde med en velhavende mand fra rangstigens højrere trin..
På Det Ny Teater får den velkendte fortælling nyt liv i et stjernecast, hvor Sofie Topp Christensens Eliza og Peter Plaugborgs Higgins står i centrum for en opsætning, der både hylder traditionen og giver den et nutidigt glimt. Martin Lyngbos fine iscenesættelse har trimmet slutningen, så den passer ind i et moderne tidsbillede.
Foto: Camilla Winther
Sofie Topp Christensen er forestillingens scoop med en lysende let vokal og en præcis, karismatisk scenisk udstråling. Peter Plaugborg spiller med stor humor og prægtigt, goofy kropssprog i rollen som Higgins og lykkes med at kolportere figurens besværlige psykologi.
Foto: Camilla Winther
Forestillingen bæres frem af herlige dekorationer og elegante dansenumre i billedskønne kostumer. Musikken er pragtfuldt, veloplagt musicalscore med masser af kendte evergreens. Elizas “I Could Have Danced All Night” og Alfred Doolittles “Get Me to the Church on Time” leveres fornemt af solisterne og et velspillende orkester.
Foto: Camilla Winther
Susse Wold og Tommy Kenter er herlige gensyn med fortjent applaus i rollerne som hhv. Higgins’ mor og Elizas far – den drikfældige, men også jovialt elskelige skraldemand, der mod sin vilje og uden helt at forstå hvorfor pludselig er blevet en respektabel gentleman der skal giftes med sin mangeårige kæreste, Mrs. Doolittle, som han hidtil har undgået at binde sig til. Et sub-plot der er lidt underfremkaldt – men et skønt nummer er det!
Har du tjek på handlingen?
Foto: Camilla Winther
Professor Henry Higgins, en arrogant fonetiker, møder den fattige blomsterpige Eliza Doolittle på Covent Garden. Hun taler cockney så tykt, at Higgins nærmest får sproglig nældefeber. Higgins indgår et væddemål med sin kollega Colonel Pickering: Gennem sproglig disciplin og social træning vil han forvandle Eliza til en dannet kvinde, der kan passere i overklassen.
Højdepunktet kommer ved ambassadørens gallabal, hvor Eliza ikke blot består prøven, men overstråler hele selskabet.
Higgins’ operation lykkes – men Eliza har fået nok af at være projekt og forlader sin mentor som nyfødt, stærk og selvstændig kvinde, der har taget kontrol over sit liv. Helt i tråd med tidens sans for man-bashing ender Higgins i denne aftapning som den store taber, der ikke kan finde sine tøfler.
Foto: Camilla Winther
Fem stjerner fra Det Sku’ Du Se til en såre velgjort og underholdende opsætning, hvor Det Ny Teater omfavner publikum med endnu en af klassikerne fra musicalrepertoiret. Det hele er temmelig gammeldags – og skønt i sin egen ret.
Hårdt presset kan man vel også sige, at fortællingen stadig er relevant: Kan man kvitte sin sociale arv uden at miste sig selv?
