LADY MACBETH FRA MTSENSK • BERLIN
★★★★★★
Foto: Monika Rittershaus
ANMELDELSE LADY MACBETH FRA MTSENSK: MODBYDELIG, HÆSLIG, FANTASTISK!
Barrie Koskys aktuelle Berlin-iscenesættelse af Sjostakovitjs skandaliserede opera fra 1934 er en modbydeligt brutal, hæslig gennemlysning af menneskelig natur – og en fantastisk operaoplevelse.
Scenerummet på Komische Oper er reduceret til et gråt, næsten tomt betonlandskab uden tydelige skel mellem inde og ude, privat og offentligt. Løse borde, stole og en lang bænk er blandt de få sætstykker, og i sidste akt forvandles rummet af et koldt, næsten klinisk lys, der minder om en parkeringskælder eller en fængselsgård uden horisont.
Foto: Monika Rittershaus
En iscenesættelse, der løfter operaen ud af en forudsigelig “russisk farve” og i stedet gør karaktererne til kroppe i et hvilket som helst undertrykkende system, der producerer vold og ydmygelse.
Foto: Monika Rittershaus
Ved uropførelsen i 1934 var operaen en øjeblikkelig succes og nåede flere hundrede opførelser, før Stalin besluttede sig for at se den i Moskva. Værket behagede ikke diktatoren, der beskrev det som “forvirring i stedet for musik”.
Kort efter blev Lady Macbeth fra Mtsensk hængt ud i Pravda, avisen for Sovjetunionens kommunistiske partis centralkomité. To år senere var operaen forsvundet fra repertoiret.
Den politiske afstraffelse klæber stadig til værket, der dybest set er en tragisk-satirisk kærlighedshistorie om en kvinde, der ender med at myrde for sin kærlighed og må betale prisen.
Et råt, morsomt og brutalt stykke modernistisk musikdramatik i sin skildring af vold, seksualitet og social forråelse i det russiske provinsliv.
Titelfiguren hedder i virkeligheden Katerina Izmailova, og hendes “Macbeth” har ikke meget med hverken Verdi eller Shakespeare at gøre. Hun er fanget i et ægteskab uden kærlighed og underlagt en sadistisk svigerfar. Problemerne accelererer, da hun i desperation indleder et forhold til Sergej, der er langt fra forestillingen om Mr. Nice Guy.
Foto: Monika Rittershaus
Sjostakovitjs musik følger hendes psykologi fra ekstatiske, kaotiske udbrud af vild perkussion og skingrende messing til en sluttilstand præget af tomhed og resignation, ofte båret af smukke, lyriske strygersekvenser.
Volden er ustandselig. Mændene er brutale, autoriteterne latterlige, kollektivet grusomt, latteren beskidt.
Foto: Monika Rittershaus
Kosky lægger ikke skjul på sin forkærlighed for grotesk humor, der gennemsyrer det moralske forfald. Sex og vold er insisterende til stede, tæt koblet til Sjostakovitjs partitur. “Larmen” skal aflyttes som artikuleret klang med skarp rytmik og tydelige emotionelle farver.
Brutale passager står side om side med udtyndede, overraskende varme øjeblikke, hvor musikken kommenterer de barske scenebilleder med en slags melankolsk distance.
Forestillingen er skrappe sager, der udfordrer og beriger sit publikum med et stærkt, uafrysteligt kunstnerisk indtryk.
Seks stjerner fra Det Sku’ Du Se.
