MACBETH • OPERAEN
★★★★★☆
Foto: Camilla Winther
ANMELDELSE: MACBETH RAMMER OPERAEN MED FULD KRAFT
Macbeth som balletteater er en aldeles forrygende forestilling, der tager pusten fra publikum med stort anlagte massekoreografier, fænomenal scenografi og blændende musik.
Produktionen, som er skabt eksklusivt til Den Kongelige Ballet, tager tydeligt tråden op fra de internationale scener, hvor nytænkende og grænsebrydende koreografer som Christian Spuck og Marcos Morau de senere år har forbløffet publikum fra Zürich til Berlin.
Foto: Camilla Winther
Den aktuelle opsætning i Operaen skyldes en anden af danseverdenens absolutte superstjerner: koreografen Akram Khan, der har fortolket Shakespeares Macbeth som en helaftensballet båret af højenergiske koreografier i spektakulære scenebilleder – omfavnet af et medrivende soundtrack, der mixer pulserende rytmer med brede, næsten Pink Floyd‑agtige klangflader. Rent musikalsk guf.
Du behøver ikke have forstand på ballet for at se denne forestilling. Tværtimod lykkes den med at være relevant scenekunst for et bredt publikum: En live teateroplevelse, der gør indtryk uanset hvilken genre af kulturfavoritter du måtte have i bagagen. Moderne danseforestillinger danser det, der ikke siges. Her kommunikeres gennem energi, krop og bevægelse – stemninger og følelser, der forplanter sig direkte i salen.
Foto: Camilla Winther
Den gamle, grumme historie om Macbeth er i denne filosofisk anlagte fortolkning blevet til en handlingsballet, der i lange stræk kan være svær at følge narrativt, medmindre man kender fortællingen i forvejen. Det er mere en oplevelse end en genfortælling – mere ritual end plot.
Foto: Camilla Winther
Den italesatte tematik omkring en mere feministisk og progressiv læsning af Lady Macbeths rolle står tydeligere i programnoterne end på scenen. Alligevel trænger forestillingens overordnede pointe om tidens måske mest hotte emne – den betændte maskulinitet – rimeligt klart igennem i det samlede udtryk.
Foto: Camilla Winther
Forestillingen står stærkest i sin begyndelse og afslutning, hvor scenekunst, koreografi og stagedesign går op i en højere enhed. Den midterste del synes til gengæld at fare en smule vild i en plotafvikling, som kan være svær at finde hoved og hale i – især for publikum uden mastergrad i Shakespeare.
Samlet set smager Macbeth dog af klar triumf, der fortjener et stort publikum.
Der er fem store stjerner fra Det Sku’ Du Se.
