AIDA • BERLIN

★★★★★★

Foto: Herwig Prammer

ANMELDELSE AIDA BERLIN: TESEOPERA BRÆNDER AF AKTUALITET

Calixto Bieito rendyrker tese-teatret i sin iscenesættelse af Aida på Staatsoper Unter den Linden. En forestilling, der siden premieren i 2023 har kaldt på både buh og bravo – og som i den aktuelle genopsætning spiller for fulde huse i Berlin. En prægtig og kompromisløs teateroplevelse, der ikke lader nogen uberørt.

Foto: Herwig Prammer

Den spændende spanske instruktør, der aldrig har været bange for at få et par på tuden, har skåret Verdis storværk fri af monumental opera og pyramidalsk staffage. I stedet retter han blikket mod magt, kolonialisme og krigens psykologiske og moralske omkostninger.

Foto: Herwig Prammer

I den tyske og internationale presse tegner der sig et klart billede: Den musikalske side roses markant. Iscenesættelsen splitter. For nogle kritikere fremstår resultatet konsekvent og tankevækkende. For andre overforklarende og langt fra den følelsesmæssige overvældelse, Aida traditionelt lever af.

Bieitos greb bliver tydeligt allerede tidligt i forestillingen. Den kommende hærfører Radamès besynger sin kærlighed til slavepigen Aida i sin ikoniske hitarie – men bag ham toner store videoprojektioner frem: Engelske og tyske bombefly fra 2. verdenskrig, der lader bomberne regne ned over civilbefolkningen i sønderbombede storbyer. Samtidig fastslår den stolte kriger romantisk, at han vil vinde krigen som en besegling af deres kærlighed. Eller sagt på en anden måde: Sætte verden i brand for egen vindings skyld. En stærk cocktail af musikalsk skønhed og visuelt chok.

Foto: Herwig Prammer

Endnu hårdere rammer næste eksempel. Gladiatorernes indtogsmarch udbasuneres lynende klart fra de berømte lange Aida-horn fra et plateau højt over scenen. Samtidig pisker en Joker-lignende, symbolsk figur en gruppe tilfangetagne børn frem over scenen – slæbende på affaldssække med deres sidste ejendele. Sammenstillingen af sejrens heroiske musik og de fordrevne børn er et billede, der brænder sig fast. Tillykke med den smukke sejr. Nej vel.

Foto: Herwig Prammer

Det er her, Bieitos projekt står klarest. Krigens uhyrligheder får absolut førsteprioritet. Kærlighedshistorien reduceres til dramaturgisk motor i politisk tjeneste. Resultatet er en insisterende antikrigs-argumentation forklædt som opera.

Det er skarpt skåret teseteater, som er let at blive vred på – men lige så let at blive varm på i sin kompromisløse vilje til at være tidssvarende. Dette er ikke endnu en kulørt kærlighedshistorie badet i faraonisk folklore.

Foto: Herwig Prammer

Som sædvanlig har Bieto placeret handlingen i et moderne, abstrakt rum, hvor de eksotiske, egyptiske referencer er barberet væk for at blotlægge forestillingens nerve.

Om du vil bevæges emotionelt eller udfordres intellektuelt, vil afhænge af dit temperament.

Musikalsk er der til gengæld ingen tvivl. Fremragende solister, imponerende korindsatser og et medrivende orkester sikrer, at Calixto Bieitos Aida trods – eller netop på grund af – sin kompromisløse iscenesættelse ender som en uafrystelig oplevelse. Seks stjerner fra det Sku’ Du Se.