CRONIQUES • KØBENHAVN DANSER
★★★★☆☆
Foto: Camille Leprince
ANMELDELSE CRONIQUES: MODERNE DANS MARINERET I STUMP VOLD OG MYTISK STRAF
Peeping Tom er landet i Østre Gasværk med Chroniques – en hæsblæsende, mørk og visuelt påtrængende forestilling, hvor rummets rå, rustikke karakter bliver en aktiv medspiller.
På overfladen ligner det hele en slags evolutionær manbashing. Muskelbundter i konstant kamp. Stump vold. Rå maskulinitet. Men selvfølgelig er der mening med galskaben.
Foto: Camille Leprince
Forestillingen folder sig ud som en fragmenteret, næsten mareridtsagtig drøm.
Den halvanden time lange koreografi er baseret på et konceptuelt narrativ om at være fanget i et forsøg på at trodse udødeligheden. Introen antyder et afsæt i Sisyfos-myten – den snu konge, der snød guderne og som straf skulle rulle en kæmpe sten op ad bjerget, hvorfra den rullede ned igen, så han måtte starte forfra – dag ud og dag ind til evig tid. Ikke den fedeste måde at være udødelig på.
Foto: Camille Leprince
Peeping Toms kamp mod udødeligheden antyder en bimlende, bamlende ADHD-energi placeret i et trashet ingenmandsland, hvor tid og logik er sat ud af spil.Herfra eksploderer det.
Peeping Tom går all in på en form for koreografisk overophedning – en desperat energi, hvor danserne bevæger sig, som om de er fanget i et kollektivt nervesammenbrud. De kaster sig rundt i aggressive sekvenser, duellerer på klippelignende formationer, skyder, falder, dør – og genopstår. Igen og igen.
Foto: Camille Leprince
Kropssproget er voldsomt, kantet og bevidst uskønt. Langt fra klassisk ynde. Til gengæld teknisk imponerende. Kroppene knækker, vrider sig, kolliderer som taget ud af en Tarantino-film.
En konstant koreografi af destruktion, skabt af Gabriela Carizzo, hvor grænsen mellem at blive dræbt og at udslette sig selv hele tiden udviskes. En sær energi, hvor volden også bliver drenget og har et strejf af leg.
Foto: Camille Leprince
Musikken understøtter den tågede fornemmelse. Hornflader, keyboards og tunge lydeffekter, der mest af alt peger i retning af filmisk soundtrack. Man savner musikalske højdepunkter – men samtidig passer det diffuse godt til forestillingens drømmelogik.
Til sidst samles det hele i en overraskende, næsten kammeratlig afrunding til tonerne af I Can’t Stop Loving You. En mærkelig, blød og humoristisk landing efter halvanden times bombardement.
Chroniques er en krydsning mellem sci-fi, actionfilm og surrealistisk danseteater. Resultatet er mere en tilstand end en fortælling. En kompromisløs og visuelt stærk danseoplevelse, der måske ikke altid rammer rent – men tør være både voldsom, mærkelig og dragende.
Avantgarde med kant – og fire stjerner fra Sku’ Du Se.
