ROMEO & JULIE •TEATRO REAL MADRID
★★★★★★
Foto: Javier del Real
ANMELDELSE ROMEO & JULIE MADRID: ABSOLUT FORMIDABELT OPERASHOW
Formidabel flot forestilling på Teatro Real i Madrid: En operaaften i det helt store udtræk, der såvel vokalt som visuelt skiver sig ind blandt sæsonens højdepunkter.
Thomas Jollys iscenesættelse af Gounods Romeo & Julie folder sig ud i en enorm, flereetagers scenografi, hvor handlingen er placeret i en gigantisk palazzo-association med svungne stentrapper, dystre hvælvinger og en skov af overdådige kandelabre. Billedsproget er konsekvent monumentalt og til tider fuldkommen overvældende.
Foto: Javier del Real
En oversvømmet krypt med adgang for sejlende trafik leder tankerne mod den ikoniske bådscene i Phantom of the Opera, og hele scenen befolkes af et festklædt kor i vilde, glitrende karnevalskostumer, der konstant er i bevægelse. Et vildt lysdesign får opsætningen til at smage rart af musical.
Det hele bimler og bamler af liv. Der er dans, fyrværkeri, statister lag på lag og stort koreograferede optrin i bedste grand opéra-stil. Nogle steder fremstår det næsten drømmende, som tableauer uden tyngdekraft, andre steder tipper det over i det decideret overgearede og lidt retningsløse, hvilket også har delt kritikerne, hvor især den visuelle overflod og periodisk mangel på dramatisk fokus er blevet fremhævet som svagheder.
Omvendt er der ingen tvivl om, at den populære tilgang giver energi og tempo til Gounods værk, som – lad os være ærlige – godt kan have en tendens til at trække ud. Her bliver der sat fut i tingene, og publikum holdes konstant engageret i det visuelle bombardement.
Foto: Javier del Real
I orkestergraven leveres et upåklageligt, romantisk klingende akkompagnement, hvor den lyriske strøm i Gounods partitur velnok kunne have haft lidt mere kant, mere varmblodighed og intensitet. Det forbliver smukt og velkontrolleret, men uden helt at brænde igennem med maksimal dramatisk kraft.
Og så er der den amerikanske sopran Nadine Sierra. Aftenens absolutte centrum og hende, der løfter forestillingen fra det imponerende til det uforglemmelige. Hun leverer en Juliette, der forener ungdommeligt spræl, teknisk virtuositet og dramatisk tyngde fra uskyldig lethed til tragisk intensitet, båret af en stemme, der bevæger sig ubesværet gennem selv de sværeste passager.
Det mest slående er hendes evne til at dominere rummet. Selv i dette scenografisk overmættede univers står hun klart frem som forestillingens dramatiske og musikalske omdrejningspunkt, Publikum reagerede da også derefter: Stående applaus flere gange undervejs, ikke kun ved slutningen, men midt i forestillingen – den slags man kun oplever, når noget virkelig exceptionelt sker foran én.
Foto: Javier del Real
Aftenens intensitet blev yderligere forstærket af, at forestillingen blev TV-optaget og broadcastet live til 150 storskærme i spanske byer. Det gav en særlig elektrisk stemning i salen, som om alle var klar over, at dette var en begivenhed, der rakte ud over det sædvanlige teaterrum. Det lignede og føltes som en aften, der vil blive husket – og som meget vel kan stå tilbage som en af Nadine Sierras stjernestunder.
Niveauet var der, hvor tankerne går mod de helt store navne som Netrebko og Asmik Grigorian og en placering i samme liga. Der blev sunget, så man fik kuldegysninger!
Foto: Javier del Real
Teatro Real bekræfter med denne produktion sin position som et operahus i den absolutte europæiske A-liga. Et sted hvor ambitionerne er høje, hvor man tør satse visuelt og dramatisk, og hvor man tiltrækker internationale topsangere. OK, måske var iscenesættelsen næsten for meget, men levende, modig og engagerende – er det ikke sådan man gør opera relevant?
Samlet set en seksstjernet oplevelse. En visuelt overdådig og til tider overeksponeret opsætning, kronet af en sopranpræstation i verdensklasse hvor man forlod teatret med følelsen af at have været vidne til noget helt særligt.
