ERASMUS MONTANUS • GRØNNEGÅRDS TEATRET
★★★★★☆
Foto: Bjarne Stæhr
ANMELDELSE ERASMUS MONTANUS: SÅDAN SKAL SOMMERTEATER SPILLES
De skønneste omstændigheder klæder premieren på Erasmus Montanus i Grønnegårdsteatrets lystige outdoor-opsætning i Odd Fellow Palæets have. Et pragtfuldt sommervejr, et veloplagt premierepublikum, et charmerende cast med en stribe af dansk teaters populære navne – og et af Holbergs mest elskede stykker.
Den såre smukt kostumerede og smagfuldt iscenesatte forestilling drives frem af et tæt og energisk ensemblespil, anført af en fremragende Nicolai Jørgensen i titelrollen og en dirrende god Johannes Lilleøre som degnen. Roserne deles med resten af holdet: Lue Støvelbæk, Rikke Westi, Laura Bro, Jesper Hyldegaard, Morten Hauch-Fausbøll, Christine Gjerulff og Steen Stig Lommer.
Jørgensen, tydeligvis overskudsramt på hjemmebane i Odd Fellow Palæets have, står for forestillingens højdepunkt i en dansescene mod slutningen, hvor han modigt og ædelt beslutter sig for at afsværge sine familierelationer og ikke mindst sin forlovedes dampende hede elskovstilbud – for i stedet at gå all in som det sande oplysnings lysende fyrtårn.
Foto: Bjarne Stæhr
Beslutningen besegles med Jørgensen i en selvhøjtidelig soloballet, hvor han hylder sig selv og sin ubøjelige tro på oplysningen. Jorden ER rund, uanset hvad de uforstandige siger.
Scenen har klasse som Chaplins dans med globussen i den ikoniske Hitler-parodi fra Diktatoren (1940) – et dygtigt greb fra instruktør Madeleine Røn Juul, der lykkes flot med at iscenesætte Holbergs 1723-satire som moderne scenekunst med respekt for forlægget.
Foto: Bjarne Stæhr
På overfladen er det hele meget dansk – du skal ikke tro, du er noget. Lidt dybere i essensen kan man læse stykket ind i tidens clash mellem indsigt og populisme – den strategi, hvormed politikere som Trump og vor egen Inger Støjberg forsøger at sætte ‘eliten’ – om det så er den fra ‘Washingtons sump’ eller ‘de fine, københavnske saloner’ – op mod jævne folk og dumstædig bondelogik, med en vis portion succes.
Foto: Bjarne Stæhr
Holberg står som en af oplysningstidens mest markante skikkelser og skrev komedier, der forener skarp samfundssatire med en folkelig humor.
Hans værker kredser ofte om spændingen mellem fornuft og forfængelighed, lærdom og livserfaring, og han udstiller med let hånd menneskers svagheder – uden helt at miste sympatien for dem. Holbergs komedier var ikke blot underholdning, men også opdragelse: et forsøg på at bringe oplysningens idealer i spil på scenen.
Stykket følger bondesønnen Rasmus Berg, der vender hjem fra universitetet som den selvbestaltede lærde Erasmus Montanus. Han taler latin, argumenterer formelt korrekt – og mister fuldstændig jordforbindelsen. Konflikten opstår, når hans abstrakte logik kolliderer med landsbyens sunde fornuft og sociale normer.
Foto: Bjarne Stæhr
Kernen er ikke blot en latterliggørelse af akademisk arrogance, men en mere kompleks undersøgelse af sandhed og magt. Erasmus har i princippet ret, når han hævder, at jorden er rund – men tvinges alligevel til at afsværge sin viden for at blive accepteret.
Foto: Bjarne Stæhr
Erasmus Montanus har over 300 år på bagen og hænger måske en anelse tungt i sine mange ti-hi-udlægninger af vrøvlelatin og logik-gak-gak.
Men Grønnegårdsteatret ved hvordan godt sommerteater skal skæres – en fin fortolkning af et af dansk teaters elskede arvestykker, der både underholder og formår at levere en relevant pointe. Styrken ligger i balancen mellem det komiske og det urovækkende. Hvor langt er vi selv fra Erasmus’ selvfedme – eller fra landsbyens behov for konformitet?
Holbergs tekst er let, men dens spørgsmål er tunge. Fem stjerner fra Det Sku Du Se.
