VALKYRIEN • MÜNCHEN OPERAFESTIVAL
★★★★☆☆
Foto: Monika Rittershaus
ANMELDELSE VALKYRIEN MÜNCHEN: MUSIKALSK TRIUMF I LUNKEN ISCENESÆTTELSE
Den med spænding ventede fortsættelse af Tobias Kratzers Ring-fortolkning er ankommet til årets operafestival i München med Valkyrien. Oplevelsen er…kompliceret!
Efter den stærkt roste Rhinguldet i 2024 var forventningerne høje. Kratzers projekt går for at være et af de mest ambitiøse bud på en ny europæisk Ring i disse år. Hans erklærede ambition er ikke først og fremmest at chokere eller revolutionere Wagner, men at fortælle en sammenhængende historie på tværs af de fire operaer. Det er en ambition, som også præger Valkyrien, hvor familiehistorie, psykologi og relationer fylder mindst lige så meget som guder, helte og mytologi.
Foto: Monika Rittershaus
Musikalsk er aftenen fra første takt et triumftog. Vladimir Jurowski dirigerer Bayerische Staatsopers Wagner-specialister med en imponerende intensitet. De enorme musikalske spændingsbuer bygges op med overskudsramt selvfølgelighed, og man mærker konstant den underliggende strøm, som gør Wagner så uimodståelig, når det fungerer.
Det er fascinerende at følge Jurowskis koncentrerede arbejde med selv de mindste detaljer, hvor indsatser formes, klangflader modelleres og spændinger skærpes med kirurgisk præcision. Ingen tvivl om at dirigenten er en af forestillingens absolutte hovedattraktioner.
Foto: Monika Rittershaus
Vokalt er niveauet generelt højt, om end nogle er forbeholdne over for især Joachim Bäckströms Siegmund. Til gengæld er der bred respekt for ensemblets samlede indsats og for Ain Angers dystre Hunding.
Foto: Monika Rittershaus
Scenisk er oplevelsen mere blandet. Første akt udspiller sig i og omkring Hundings skovhytte, fremstillet som et julepostkort fra en snedækket granskov indtil det vender på drejescenen og afslører sig som et 1970’er typehus af den slags man kan leje til en sommerferie ved Vesterhavet. Hunding ankommer i en anonym mellemklassebil og finder de to søskende i fortrolig samtale – ulovlig forelskelse spirer mellem tvillingerne og galt skal det snart gå. Kratzer vil trække Wagner ned fra myternes sfære og ind i en genkendelig virkelighed. Et indlysende konceptuelt greb for at gøre figurerne mere menneskelige og historien mere vedkommende.
Personligt savner jeg dog mere fantasi. Hverdagsæstetikken bliver så konsekvent, at den i lange stræk dræner fortællingen for den magiske energi, som er en del af Wagners univers.
Anden akt fortsætter i samme spor. En stor del af handlingen udspiller sig i en skovlysning, indrettet som noget, der minder om en legeplads med gyngestativ, legehus og klatretårn. Hvor mange af de store instruktørers Ring-produktioner, som jeg har set rundt omkring i Europa de sidste par år, forsøger at bekæmpe værkets indbyggede langommelighed med spektakulære scenografiske greb, går Kratzer den modsatte vej.
Foto: Monika Rittershaus
Han afmonterer nærmere eventyret for at koncentrere sig om karakterernes psykologi. Det er et valg, der har vundet anerkendelse blandt flere kritikere, som fremhæver hans evne til at skabe en sammenhængende fortælling og kaste nyt lys over relationerne mellem Wotan, Siegmund og Sieglinde gennem flashbacks og filmiske indslag af noget der ligner en ret almindelig, sympatisk kernefamilie.
Er det nok? Kratzers tilgang er intelligent, gennemtænkt og konsekvent, men der er øjeblikke, hvor man som tilskuer længes efter lidt mere scenisk poesi. “Less is more” er tydeligvis mottoet. Men nogle gange er less bare less.
Kratzer skruer op i tredje akt. Det berømte Valkyrieridt bliver forestillingens store coup de théâtre. Valkyrierne rider gennem Münchens gader, galopperende med sværd, spyd og skjolde gennem travle gader til intetanende forbipasserendes forbløffelse.
Brünnhilde overvåger operationen fra en helikopter, og billederne blander referencer til både Wagners eget forlæg og Coppolas Apocalypse Now. Undervejs samles moderne, faldne helte op fra byens gader og parker – en druknet fra Isar-flodens bred i Englischer Garten, en trafikdræbt cyklist, der trækkes op fra en blodpøl i et vejkryds.
Snart ramler film og live action sammen, da de døde føres gennem operaens foyer og ind på scenen hvor de ligger splitternøgne side om side på obduktionsborde i en rum tid – før de genstartes en for en som helte i friske brynjer og hjelme.
Foto: Monika Rittershaus
Det er præcis denne sekvens, som manifesterer Kratzers evne til at kombinere humor, historisk bevidsthed og fortællemæssig opfindsomhed. Her lykkes sammensmeltningen mellem film og teater. Kratzers legendariske Tannhäuser i Bayreuth, benyttede præcis samme trick. For nogle vil det fremstå som en gentagelse. Man kan også sige at instruktøren blot videreudvikler sit eget kunstneriske sprog.
Finalen opsummerer produktionens styrker og svagheder. Musikken er overvældende. Jurowski løfter afslutningen til et niveau, der nærmer sig det sublime. Men scenisk er løsningen igen bemærkelsesværdigt afdæmpet. Brünnhilde efterlades næsten hverdagsagtigt på en Ikea-madras. Ingen klippeafsats. Ingen ring af ild. Loge tænder et fyrfadslys og derefter en smøg. Det var dét!
Samtidig antyder filmede flashback sekvenser at Kratzer er ved at opbygge et langt større fortællende puslespil, som først vil give fuld mening, når hele Ringen er færdig. Frikas selvsikre smil som tilskuer til et brændende hus i en filmet slutsekvens peger i retning af en slags feministisk takeover.Vi får se. Siegfried får premiere til oktober og Götterdämmerung til næste sommers festival.
Samlet set anerkender jeg tyske mediers positive modtagelse. Valkyrien er intelligent, ambitiøs og fortalt med stor indsigt i værkets menneskelige dimensioner.
Alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af, at forestillingen er stærkere på papiret end på scenen. Musikalsk er aftenen tæt på sensationel. Scenisk er den tankevækkende, men ikke altid lige medrivende. Derfor lander jeg et sted mellem begejstring og reservation: Fire stjerner til en Valkyrien, som utvivlsomt er vigtig og intelligent, men som for mit vedkommende mangler den magi, der forvandler en solid operaoplevelse til en uforglemmelig.
