REJSEN TIL REIMS • SALZBURG OPERA FESTIVAL
★★★★★★
Foto: Monika Rittershaus
ANMELDELSE REJSEN TIL REIMS: KOSKY BRILLERER MED HYPERAKTIVT ENSEMBLE BONANZA
Barry Koskys opsætning af Rossinis vanvittige operafarce er blevet kaldt Salzburg Festivalens svar på Duracell-kaninen. Sammenligningen er ikke helt ved siden af.
Et hæsblæsende, hyperaktivt ensemble bonanza blæser salen bagover med en let omskrivning af historien, der i sidste ende kanoniserer Salzburg Festivalens ukronede dronning og kunstneriske meddirektør Cecilia Bartoli til vaskeægte divahelgen.
Foto: Monika Rittershaus
Rejsen til Reims udspiller sig som en nærmest uendelig serie af vidunderlige tableauer, hvor et kæmpe cast sjældent står stille mere end to sekunder ad gangen. Der er formentlig ikke et eneste af Koskys velkendte signaturtricks, der ikke er med her. Resultatet er en crowdpleaser uden lige, som underholder på et tårnhøjt kunstnerisk niveau fra første til sidste minut.
Rossini er og bliver kongen af opera buffa, og denne farce demonstrerer præcis hvorfor. Stilen vil være genkendelig for enhver, der kender Barberen i Sevilla: Et hysterisk virvar af handlingstråde, misforståelser, excentriske karakterer og musikalsk virtuositet.
Foto: Monika Rittershaus
Der er ganske enkelt fuldt tryk på fra start til slut. Kosky har iscenesat værket som et stykke uafbrudt hektisk, fysisk teater med et væld af døre, der går op og i, mens et enormt cast i fænomenale kostumer vælter ind og ud af scenen.
Detaljeinstruktionen er så præcis, så vedvarende og så gennemført, at der konstant foregår noget, uanset hvor man retter blikket hen. Scenebilledet er spækket med små gags og visuelle påfund, der gør forestillingen næsten umulig at indfange i ét blik.
Foto: Monika Rittershaus
Rent musikalsk har Rossini bestemt også sine lyriske sider med kønne arier, ekvilibristiske bel canto-koloraturer og smægtende duetter. I denne opsætning drukner de til tider i det afsindige brus af teateraction, som Kosky lader skylle ind over scenen. Det er ikke nødvendigvis en svaghed. Snarere et bevidst valg om at lade forestillingen være en fest af bevægelse, timing og komisk præcision.
I den oprindelige historie er en gruppe internationale VIP-gæster på vej til en kroningsceremoni i Reims, men strander på et luksushotel, hvor gækken slippes løs, da de aldrig når frem til festlighederne.
Foto: Monika Rittershaus
I denne version er handlingen trimmet og opdateret, så selskabet i stedet er på vej til en stor fejring af den mytiske diva Cici. Det lykkes ikke at nå frem. Heldigvis dukker hun op alligevel.
Foto: Monika Rittershaus
I finalen springer den fiktive diva ud af en gigantisk lagkage sendt til de strandede hotelgæster og viser sig at være ingen ringere end Cecilia Bartoli selv. Publikum eksploderer i jubel. Faktisk så voldsom jubel, at finalen måtte gentages som regulær da capo, noget man sjældent oplever i teatret i dag. Rossini kan virke gammeldags i sin pjattede og til tider næsten børneagtige humor. Men Kosky har drejet samtlige knapper helt i bund og serverer en komplet overvældende produktion, som man ganske enkelt må overgive sig til. Dybsindig eller ej.
6 stjerner fra Det Sku’ Du Se til årets mest rendyrkede publikums-hit ved Salzburg Festspiele.
