ANMELDELSE COPENHAGEN OPERA FESTIVAL 2026
Foto: Rumle Skafte
Tre nedslag i årets Copenhagen Opera Festival. Fra Wagner som cut-up-totalteater på Vesterbro til vokal superæstetik i Kødbyen og svært afkodelig tribal horror i Cisternerne.
RINGEN FOREVER HOT: WAGNER GØGLET NED TIL SOKKEHOLDERNE
★★★★☆☆
Foto: Rumle Skafte
Ringen Forever Hot er den kække titel på Copenhagen Opera Festivals cut-up-version af Wagners kæmpeværk. Resultatet er et vildtvoksende kreativt flow af indendørs og udendørs totalteater, hvor Ringen dekonstrueres, defokuseres og sendes på eventyr gennem AFUKs gård ved Enghave Plads.
Foto: Rumle Skafte
Det bliver til en slags børneteater for voksne. Wagner serveres i mundrette bidder og blandes med en crazy, uformel iscenesættelse tilsat nyskrevet musik bestående af synthesizer-klangflader, skummel ambience, heavy metal og analog klaverledsagelse.
Grebet er originalt, og en mindre hær af medvirkende, artister og ungdomskor skaber en oplevelse, man nok bør kende Ringen nogenlunde i forvejen for helt at kunne navigere rundt i. Den disruptive plotafvikling vil næppe begejstre de mest hårdkogte wagnerianere, men eksperimentet er en festlig størrelse fuld af corny påhit og kreativ overstadighed.
Siegfried og Mime bor i campingvognen “Rullheim” i gården og driver en serveringsdygtig bratwurstbod ved siden af en kæmpe hoppeborg med dragehoved.
Foto: Rumle Skafte
Wotan er kronraget med guldbemalet isse og vandrer enøjet omkring på sølvfarvede plateaustøvler med sit stavspyd, mens han enten synger med sin dundrende baryton eller skælder publikum ud. Martin Hatlo står stærkt i forestillingens centrum, flot suppleret af den karismatiske Laura Helene Hansen, som leverer markant scenisk gennemslagskraft.
Undervejs opstår flere flotte scenebilleder på denne besynderlige operarejse, hvor det kreative hold med instruktør Anne Sofie Keller Brandsborg i spidsen genbesøger, udfordrer og udforsker Wagners univers med både mod og fantasi.
Foto: Rumle Skafte
Lad så være, at det hele også bliver en smule insisterende efter tre timers walkaround-opera med sin vedholdende ambition om at være komplet anderledes og gøgle Wagners højtidelige epos ned til sokkeholderne.
Originalitet skal belønnes. Fire stjerner fra Det Sku’ Du Se.
SILKE SUKKER SAND: KAPITALISMEKRITIK SOM FINKULTUR
★★★★☆☆
Foto: Christoffer Askman
Silke Sukker Sand er en velgørende smuk musikalsk og visuel oplevelse præsenteret på Teater Sort/Hvid af vokalensemblet Ars Nova. Forestillingen er skabt af Marie Dahl Assembly, der udspringer af Marie Dahls tætte samarbejde med Hotel Pro Forma.
Resultatet er original musikdramatik bemandet af fem sangere i smukke kostumer og opbygget omkring tre tableauer. En times vokal skønhed badet i en betagende lyssætning, som placerer den avancerede komposition i en højtidelig ramme og løfter oplevelsen til noget ganske særligt.
Foto: Christoffer Askman
Narrativet er en refleksion over menneskets umættelige appetit på ressourcer. Silke, sukker og sand fungerer som symboler på handel, udnyttelse og kolonialisme.
Kapitalismekritik forklædt som finkultur. Gør det noget? Egentlig ikke.For værket er både ambitiøst og æstetisk imponerende. Vokalmusik, lys og scenebilleder smelter sammen i en helstøbt oplevelse, hvor formen understøtter indholdet med sjælden præcision.
Fire stjerner fra Det Sku’ Du Se.
THE INHUMAN HUMAN VOICE
★★☆☆☆☆
Foto: Rumle Skafte
I Cisternerne på Frederiksberg tager vokalist Marcela Lucatelli publikum med på en rejse uden manual. Et højspændt performanceværk, der udforsker den mærkelige gråzone mellem menneske og teknologi.
Det er ikke en forestilling for dem, der kommer efter en fortælling eller klassisk opera. Til gengæld er der masser at hente for publikum med interesse for lydkunst, performance og rumlige eksperimenter.
Foto: Rumle Skafte
Publikum føres rundt i de underjordiske gange i mere end en time, mens Lucatelli skiftevis brøler, råber, synger og udsender tribal-lignende stammelyde i de røgfyldte hvælvinger. Cisternernes dramatiske lysdesign og labyrintiske rum giver oplevelsen karakter af en horrorfilm, hvor ingen helt ved, hvad der er op og ned.
Det visuelle udtryk er stærkt. Lydbilledet er dybt besynderligt. Og der er noget ved det hele, som fascinerer, selv når man ikke forstår ret meget af, hvad der egentlig foregår.
Foto: Rumle Skafte
Men med over en times vandring gennem mørket bliver forestillingen også lang. Man behøver ikke være operatraditionalist for undervejs at spørge sig selv, hvad man egentlig får ud af oplevelsen. To stjerner fra Det Sku’ Du Se.
