TINA THE MUSICAL • FALKONER
★★★★★☆
Foto: Miklos Szabo
ANMELDELSE: TINA ER SIMPLY THE BEST
Labre ensemblenumre i en sprudlende showscenografi af Benjamin La Cour, byger af megahits og en flot performance af musicaldebutanten Iris Gold i titelrollen gør TINA til en sikker crowdpleaser og en fed tur ned ad Memory Lane.
“Tak, fordi I har hjulpet mig med at forvandle gift til medicin“, sagde Tina Turner til det samlede cast og produktionsteam efter den succesfulde West End-premiere på TINA i 2018, inden forestillingen rykkede videre til Broadway og derfra ud i verden. Nu er TINA landet i Danmark i en veloplagt og underholdende produktion.
Foto: Miklos Szabo
TINA er en næsten klassisk rockfortælling om mennesket og kunstneren Tina Turner, som voksede fra sølle kår i Nutbush, Tennessee, til at blive The Queen of Rock’n’Roll og en af det 20. århundredes største kvindelige superstjerner.
Musicalen sætter tjekmærker ved alle tidens dagsordener: Afstumpet mandschauvinisme, brutal partnervold og systemisk undertrykkelse af kvinder. Krystalklart står fortællingen om den allerede fra barnsben krænkede ener, der overvinder alle urimeligheder og ender som rockheltinde og feministisk forbillede. Simply the best!
Foto: Miklos Szabo
Tina, der oprindeligt hed Anna Mae og døde som 83-årig schweizisk statsborger i 2023, var selv blandt de bærende kreative kræfter bag musicalens udvikling, da hun insisterede på at fortælle hele sin historie, inklusive bagsiden af medaljen.
Ikke blot som et skønmaleri af succeshistorier og kæmpehits, men som en hudløst ærlig fremstilling af de mange store udfordringer, hun måtte tackle i sit liv.
Tinas ægteskab med Ike Turner kickstartede karrieren, og deres band hittede stort med blandt andet R&B-nummeret Nutbush City Limits fra 1973.
Duoen blev et af tidens mest forrygende live-navne, men forholdet udviklede sig snart til et helvede, og parret blev skilt i 1976 efter 18 år sammen, hvor Ike systematisk udsatte Tina for psykisk undertrykkelse og grov vold.
Foto: Miklos Szabo
TINA er en klassisk bio-musical, der befinder sig i krydsfeltet mellem feelgood og alvorlig wife-beating, som fremstilles i serier af slowmotion-snapshots på scenen, så det ikke er til at misforstå.
Efter nogle halvsløje år i slutningen af 70’erne præsterede Tina Turner et af de mest spektakulære comebacks i rockhistorien med multiplatin-albummet Private Dancer fra 1984 og en ny, rocket sound, der fangede et bredt publikum. Hun nåede at sælge over 100 millioner albums og satte publikumsrekord som solokunstner med 180.000 tilskuere til en koncert på turnéen i 1988.
Rejsen er iscenesat af Martin Lyngbo i en stribe klare scener med fede retroreferencer, der mixer privatlivets ufred og musikbranchens benspænd, mens et tændt cast af sangere og dansere giver den fuld gas.
Foto: Miklos Szabo
Som egentligt drama er TINA måske nok en lidt tynd omgang, og premieren synes i perioder noget fodslæbende. Specielt i første del opstår der sære, tempofattige huller. Men mon ikke musicalmaskinen kommer op i de rette omdrejninger, når premierenerverne har lagt sig. Som biografisk musicalshow er TINA til gengæld en fryd for fans med sit gavmilde udvalg af de mange hits, der fungerer som sikkerhedsnet under forestillingen.
Foto: Miklos Szabo
Gold virker en smule underspillet i sin gestaltning af Tina Turners vilde og næsten tribalagtige sceneoptræden, der måske udsprang af hendes ophav, som talte både afroamerikanske, Navajo- og Cheyenne-rødder.
Men den får én på godda’en i høje pumps, kort frynsekjole og den ikoniske, løvindeagtige paryk, da Simply the Best lukker ballet i finalens forløsende rockshow, der sikrer fem stjerner fra Det Sku’ Du Se.
