MACBETH • STAATSOPER HAMBORG
★★★★☆☆
Foto: Monika Rittershaus
ANMELDELSE MACBETH HAMBORG: THE THINGS WE DO FOR LOVE
Sæsonpremiere på Hamburg Staatsoper! Teaterchef Tobias Kratzer sparker døren ind til et nyt opera-år med en sin nye produktion af Verdis Macbeth. En forestilling, der det meste af vejen er førsteklasses og visuelt spektakulær. Men måske skuffer en anelse ved ikke at være helt så banebrydende, som man ofte forventer, når der står Kratzer på plakaten.
Foto: Monika Rittershaus
Til gengæld leverer den en psykologisk skarp og konsekvent fortolkning af Verdis og Shakespeares mesterværk. Forestillingen åbner med et faretruende hekseparlament. Koret er samlet i sorte kutter i et enormt halvcirkelformet amfiteater, hvorfra de sætter tragedien i gang med deres profeti om, at Macbeth skal blive konge. Snart går det hele ned ad bakke. Mord følger på mord, og blodsporene bliver stadig sværere at tørre væk.
Foto: Monika Rittershaus
I titelrollen leverer Kartal kragedik en stærk og nuanceret præstation, mens Nino Macjaidze som Lady Macbeth er en elektrisk tilstedeværelse med både vokal kraft og dramatisk autoritet. Sammen bærer de forestillingen som et ægte magtpar på vej mod afgrunden.
Om Verdis Macbeth plejer man at sige, at værket undersøger, hvor langt mennesker er villige til at gå for magt. Men Kratzer synes interesseret i noget lidt andet. Ligesom i hans igangværende Ring-projekt i München flyttes fokus væk fra de store mytologiske eller politiske strukturer og hen mod relationerne mellem mennesker.
Foto: Monika Rittershaus
Det er faktisk kærligheden, der står i centrum her. Macbeth fremstilles som noget så usædvanligt som en grundlæggende kærlig familiefar. Når vi møder ham i privaten, sidder han helst på et stort gulvtæppe i hjemlig hygge med sin søn og en masse legetøj. Efterhånden tegner der sig et billede af en mand, som ikke primært drives af personlig magtbegær, men af ønsket om at gøre sin hustru lykkelig. Helt upassende blev jeg overmandet af mindet om 10CC’s skønne 1976 pophit The things we do for love.
En læsning der ligger tæt på den fortolkning, som Staatsoper Hamburg selv fremhæver i sit materiale, hvor Macbeth og Lady Macbeth beskrives som et tæt forbundet par, der driver hinanden mod katastrofen, fanget i et net af kærlighed, ambition, frygt og skyld.
Scenografien hænger dog lidt fast i sit grundgreb. Hekseparlamentet i det store amfiteater dominerer forestillingen næsten fra start til slut, og man kan af og til savne flere visuelle overraskelser.
Foto: Monika Rittershaus
Til gengæld er enkelte scener decideret fantastiske. Især regnvejrssekvensen, hvor støvregnen falder ned over scenen i et næsten malerisk lys, mens endnu et mord begås. Paraplyer fylder scenebilledet, og resultatet er både smukt og dybt urovækkende. Det er en af de billeder, man tager med sig hjem. Og man sidder samtidig og tænker: Hvor pokker blev alt det vand af?
Finalen tager nogle markante friheder med værket. Den berømte bevægelige Birnam-skov er væk, og det hjælper bestemt at kende historien på forhånd. Til gengæld lander afslutningen med brutal kraft. Macbeth bliver ikke dræbt i heroisk kamp, men henrettet nærmest administrativt. En mand træder ind med en pistol og skyder ham på klos hold. Derefter skærer han halsen over på Macbeths søn som den sidste hævnakt i en forestilling, hvor volden konstant avler ny vold. Da tæppefaldet nærmer sig ligger syv-otte lig spredt ud over scenen i et grotesk slutbillede.
Musikalsk er aftenen en triumf. Koret er fremragende og helt afgørende for forestillingens mørke energi. Philharmonische Staatsorchester Hamburg levererede en levende, spændingsfyldt og dramatisk eksekvering af Verdis partitur.
Foto: Monika Rittershaus
Publikum kvitterede med massiv applaus. Der faldt enkelte buhråb mod iscenesættelsen, men var de helt retfærdige? Man kan diskutere, om Kratzer har destilleret historien en tand for hårdt i sin jagt på psykologisk fokus og enkelhed.
Foto: Monika Rittershaus
Resultatet er en gennemført, intelligent og stærkt spillet sæsonåbning. Men ikke helt den kunstneriske knockout, som nogle måske havde håbet på fra Kratzer. Fire stjerner til Macbeth på Staatsoper Hamburg.
