ROMEO OG JULIE • BRUXELLES
★★★★★☆
Foto: Pieter Claes/Simon van Rompay
ANMELDELSE ROMEO OG JULIE BRUXELLES: GLEM SMARTE KONCEPTER. REN OPERA FORNØJELSE PÅ LA MONNAIE
Knaldflot scenografi, ekstravagante sætstykker, raffineret lysdesign og sprudlende kostumer gør instruktør Julia Burbachs produktion af Romeo og Julie til en femstjernet oplevelse ved premieren på La Monnaie i Bruxelles.
Fortællingen om Romeo og Julie findes i et utal af versioner, fra skuespil til filmatiseringer til musicals og ballet. Charles Gounods operaversion er måske ikke den mest dramatiske af dem alle. Til gengæld er den kendetegnet ved sit fokus på kærlighedens poesi, båret af overdådige melodier og romantisk elegance.
Foto: Pieter Claes/Simon van Rompay
Mest kendt er naturligvis Julies ekvilibristiske arie i første akt, tæt fulgt af de fire intense duetter mellem de to titelroller. Netop disse scener blev fornemt forløst af aftenens to hovedsolister. I rollen som Juliette imponerede Jeanine De Bique med en stor, varm klang og lette, ubesværede højdespring. Som Roméo viste Ismael Jordi sig teknisk sikker og dramatisk overbevisende, og sammen skabte de et fungerende omend ikke helt troværdigt rørende love couple.
Det er dog forestillingens visuelle univers, der løber med den største opmærksomhed. Verona er her en fantasiversion af en moderne storby. Scenografien består af høje søjler, rotunder, halvbuer, vægfragmenter og gitterkonstruktioner i skinnende sølv, som rejser sig mod loftet og danner en nærmest drømmeagtig metropol.
Foto: Pieter Claes/Simon van Rompay
Det er både monumentalt og elegant, og med et fedt, men diskret, lysdesign skifter rummet konstant karakter. Kostumerne er overvejende loyale mod fortællingens historiske univers uden at virke museumsagtige og bidrager til forestillingens eventyrlige og tidløse atmosfære. Sammen med den luftige scenografi skaber de et visuelt udtryk, som både er moderne og respektfuldt over for værkets oprindelse. Det er ikke sindsoprivende avantgarde, men rigtig dejlig opera.
Foto: Pieter Claes/Simon van Rompay
Efter Roméos drab på Tybalt ved slutningen af anden akt går man til pause i forventningen om mere skøn musik og flere stærke præstationer. Produktionen skriver sig ikke ind i operahistorien som en revolutionerende nyfortolkning af Gounods klassiker. Men efter tre timer i selskab med dette overflødighedshorn af sang, scenebilleder og musik melder spørgsmålet sig, om det overhovedet er et problem. Julia Burbach har ikke forsøgt at gøre Romeo og Julie til noget andet end Romeo og Julie. Til gengæld har hun gjort det usædvanligt godt.
Foto: Pieter Claes/Simon van Rompay
I en tid, hvor mange operahuse synes at føle sig forpligtet til at bevise deres relevans gennem stadig mere vidtløftige koncepter og påklistrede aktualiseringer, virker denne tilgang næsten befriende. Forestillingen stoler på værket, på musikken og på publikums evne til at lade sig rive med af historien.
Det er på én gang gammeldags og forfriskende. Nogle gange er det mest radikale faktisk at lade klassikeren være en klassiker. Fem stjerner fra Det Sku’ Du Se.
