JANE EYRE • DET KGL TEATER

★★★★★☆

Foto: Camilla Winther

ANMELDELSE JANE EYRE: BRÆNDENDE VILDSKAB STJÆLER BILLEDET

I titelrollen som Jane Eyre leverer Emma Riis-Kofoed en fremragende præstation i Det Kongelige Teaters nye, stærkt vellykkede helaftensballet. Rollen er forestillingens følelsesmæssige anker, og Riis-Kofoed bærer den med både styrke, sårbarhed og imponerende sikkerhed. Men aftenens måske største oplevelse er Astrid Elbo.

Foto: Camilla Winther

Som Rochesters sindssyge og bortgemte hustru Bertha Mason, der ender med at sætte forestillingen i brand, er hun tæt på at stjæle hele billedet. Hver gang hun træder ind på scenen, forskyder oplevelsen sig. Stemningen bliver mørkere, mere faretruende og langt mere spændende. Elbos Bertha er ikke blot den gale kvinde på loftet.

Foto: Camilla Winther

Hun er selve historiens mareridt, dens dårlige samvittighed og dens undertrykte raseri. Med relativt få virkemidler skaber Elbo en figur, der både er skræmmende og dybt tragisk. Karakteren bliver siddende i kroppen længe efter tæppefald.

Foto: Camilla Winther

Balletten er skabt af den britiske koreograf Cathy Marston og bygger på Charlotte Brontës klassiske roman fra 1847 om den forældreløse Jane Eyre, der trodser tidens normer og insisterer på retten til sit eget liv. Historien om kærlighed, sociale barrierer og mørke familiehemmeligheder er blevet filmatiseret adskillige gange, senest mindeværdigt i filmversionen fra 2011 med Mia Wasikowska og Michael Fassbender.

Foto: Camilla Winther

På Gamle Scene forvandles den gotiske kærlighedshistorie til en række maleriske tableauer, hvor det ene elegante scenebillede afløser det næste. Patrick Kinmonths scenografi og kostumer emmer af klassisk skønhed, mens den svulmende romantiske musik af blandt andre Mendelssohn og Schubert bærer fortællingen sikkert gennem værkets følelsesmæssige højdepunkter.

Foto: Camilla Winther

Det hele fortælles forbilledligt klart. Selv publikum uden forhåndskendskab til romanen kan uden større problemer følge handlingens mange forviklinger.

Marstons iscenesættelse kombinerer den klassiske fortælleballets styrker med moderne koreografiske greb, der giver forestillingen mere kant og energi, end man normalt møder i genren. Det er måske ikke revolutionerende, men det er levende, dynamisk og usædvanligt publikumsvenligt.

Visuelt er Jane Eyre et festmåltid. Store skygger, gotiske interiører og romantiske scenebilleder flyder sammen i en forestilling af udsøgt æstetisk elegance. Produktionen tager ikke de helt store kunstneriske risici, men til gengæld er håndværket på et niveau, hvor det er svært ikke at overgive sig.

Foto: Camilla Winther

Også birollerne bidrager markant til helhedsindtrykket. Ikke mindst husholdersken Mrs. Fairfax tilfører varme og humor midt i al romantikken og det gotiske mørke.

Foto: Camilla Winther

Ved premieren, overværet af dronning Margrethe, kvitterede publikum med stående applaus efter tæppefald. Jane Eyre blæser ikke taget af Gamle Scene på samme måde Marcos Moreaus Afanador, der tidligere på året demonstrerede, hvor radikal og nyskabende ballet (også) kan være.

Men hvis du længes efter en stor, smuk og følelsesmæssigt tilfredsstillende balletaften, er Jane Eyre præcis den forestilling, du skal købe billet til. Fem stjerner fra det Sku’ Du Se.