LES BRIGANDS • OPERA GARNIER PARIS
★★★★★☆
Foto: Agathe Poupeney
ANMELDELSE LES BRIGANDS: NY BARRIE KOSKY GÅR ALL IN I PARIS
Barrie Kosky er gået all in på alle sine signatur takes i sin spritnye iscenesættelse af Offenbachs gavtyve opera bouffe på ikoniske Garnier i Paris. En vild kostumefest af burlesque queer i hvirvlende massekoreografier i overlegen disciplin og timing, buldrer derudaf i tre timer, tiljublet af et party-entusiastisk fransk publikum.
Foto: Agathe Poupeney
Historien er en fandenivoldsk farce med amoralsk morale. En aparte samling røvere og banditter (brigands) er under pres på grund af manglende omsætning. Bandelederen Falsacappa, der i Kosky’s version gestaltes af den hollandske tenor Marcel Beekman som prægtig drag queen i rød pailletkjole, tvinges til at komme op med en nytænkt million-plan, der kan skabe ro i geledderne.
Foto: Agathe Poupeney
Fra starten er vi gæster i et forrygende kreativt kostume-bonanza, som bliver ved med at eskalere indtil højdepunktet nås, da prinsessen af Granada ankommer for at overnatte på en landevejskro med sin entourage af rødhårede hoffolk i guldbrokade og hele flåder af madonnafigurer.
Foto: Agathe Poupeney
Forinden er gået sekvenser, hvor banditterne hi-jacker kroen og tilfangetager hele gendarmeriet – og iklæder sig deres tøj helt eller delvist.
Du kan selv tænke dig til et politikorps i fine uniformsjakker, knælange, hvide lakstøvler, plateau-boots, der ville gøre Abba misundelige, sexy paillet pumps og netstrømper.
Historien er selvfølgelig det rene gak, der spiller på klicheen om, at den politiske elite, bankerne, politiet og politikerne er lige så kriminelle som svindlerne, som i det mindste er ærlige omkring deres metiér.
Foto: Agathe Poupeney
Den farverige, franske sopran Marie Perbost fyrer den af som gangsterdatteren Fiorella, der skal veksles til et større millionbeløb ved at udgive sig for Granada-prinsessen, der mod en gavmild medgift skal ægte den italienske prins af Mantova.
Hagen ved det hele er, at Fiorella helst vil ud af sin kriminelle løbebane, da hun under et tidligere røveri har forelsket sig i den søde bankfuldmægtig Fragoletto (gestaltet som bukserolle af en skrupdejlig Antoinette Dennfeldt).
Daddy Falsacappa er i flere herlige scener rystet i sin grundvold ved udsigten til at miste sin datter til noget så rædsomt, som et heteroseksuelt, monogamt ægteskab med en ærlig civilist!
Det hele går selvsagt op i hat og briller, da pengene skal udbetales i en pragtfuld finale, som synes planket fra et gameshow. (Er du helt sikker på at du vil åbne boksen? Helt sikker? Er det dit endelige svar?
Foto: Agathe Poupeney
Det viser sig, at finansministeren har brugt alle pengene, og man ender med at konstituere gangsterkongen som ny premierminister til salens store begejstring. Der er noget ved den anarkistiske tilgang, der sidder lige i skabet her i Paris.
Salen jubler højlydt ved diverse indforståede hints til aktører og begivenheder i aktuel fransk politik, ligesom OL får et par over nakken. Pokkers, efter turisterne er skredet, er vi alene med væggelusene!
Hvad kulturkalorierne angår, befinder vi os, trods ihærdige forsøg på at tale tematikken op til alvorlig virkelighed, i den absolut lette ende af skalaen.
På den anden side er løjerne iscenesat med overlegen professionalisme og ægte kærlighed til genren.
Den har fået fuld skrue på kostumebudgettet med op til 80 medvirkende på scenen i skiftende forklædninger, koreograferet i vanvittige masseoptøjer med masser af humor.
Orkesterspillet drøner afsted og det er først og fremmest fejende festligt med tilløb til ørehængere i flere ret skønne, valseagtige sekvenser, hvor man automatisk gynger med i Opera Garniers brede, røde velourstole.
Garnier er i det hele taget et operahus, der tager pippet fra enhver, i sine enorme dimensioner og opulent guld-dekorerede interiør. En teateroplevelse i særklasse, uanset hvad der spilles.
Fem stjerner fra Det Sku’ Du Se til farcens Konge Barrie Kosky og hans veloplagte undersåtter, der viser hvordan dén ged skal barberes.
