KATJA KABANOVA • SALZBURG FESTSPIELE 2022

★★★★★★

Foto: Monika Rittershaus

ANMELDELSE KATJA KABANOVA: KOSKY LEVERER ÅRETS OPERA

Hvem dræbte Katja Kabanova?

Det gjorde du og jeg.

Svaret går langsomt op for dig i Barrie Kosky’s raffinerede opsætning af Katja Kabanova, der med bjergtagende orkesterspil og en blændende Corinne Winters i titelrollen lægger publikum ned ved festspillene her i Salzburg. (Nej, jeg er ikke i familie med hende.) 

Kosky sejrer stort i denne subtilt iscenesatte opsætning, som vel næppe kan kaldes underspillet med sine 2-300 statister på scenen, der står klædt i almindeligt hverdagstøj med ryggen til publikum under hele forestillingen.

Tableauet viser sig at være et absolut intelligent greb fra den estimerede instruktør, der har læst, hvordan man breder Janacek’s måske bedste opera, som i grunden er et pocketsize kammerspil – ud på hele den godt og vel 100 meter brede, spektakulære Felsenreitschule-scene.   

Hvis du tror de mange statister vil bryde ud i vild crowd-bonsanza i en forrygende finale, så kan du godt tro om igen.

De rører sig nærmest ikke ud af flækken.  

Sagen er netop, at denne store, silent majority –  eller skal vi sige tavse moralitet – ender med at tage livet  af Katja Kabanova, der martres af skyldfølelse over den sært uforløste fling af umulig kærlighed og uartikuleret, erotisk kraft, som for en kort stund lyser op i hendes lusede liv.

Det er let at falde for det taktiske plot – med Katja Kabanova som offeret i det mikrokosmos af familiefight, der udspiller sig i hjemmet under svigermor Kabanicha’s tyranniske regime.

Kosky kan selvfølgelig ikke dy sig for et gavmildt drys af det humoristisk-seksuelle signatur-krydderi, han altid tilsætter sine opsætninger.

Sjovt er det,  da hun giver den som dominatrix med sort pisk, wienerpølse og lommelærke for at kontrollere familien.

Men det er slet ikke dét, Katja handler om.

Det handler om dig og mig.

Rend mig i den offentlige mening, var der en, der sagde engang.

Det lykkes ikke for Katja, der drukner sig i Volga af skam og fortvivlelse over sin udsigtsløse fremtid, da hendes vej ud af det hele ender blindt ved kærestens afsendelse til ’family business’ i hovedstaden. Nogen har lugtet lunten.

Som et usselt eftermæle dingler hendes våde kjole dryppende for enden af svigermors stok, da Kabanicha siger tak for hjælpen til den tavse crowd på scenen.  

Ansigtsløs #Me Too hetz og social media shitstorms, kan læses ind i pointen efter behag.

Aavs , det er gribende scenekunst, som Wiener Philharmonikerne løfter til seks funklende stjerner, som den bedste forestilling ved Salzburg Festspiele 2022.

PS. Efter forestillingen nyder jeg et glas ved champagnebaren udenfor, da et par minitrucks a la dem, bagageservice bruger i lufthavnen, kører forbi med flere vognfulde, tætstående statister, hvoraf jeg genkender nogle stykker fra Katja. 

 Først her går det op for mig, at de hundreder af statister har været dukker – så godt mixet med levende mennesker (operakoret, stupid) at jeg ikke opdagede det i den dunkelt-tarvelige, østeuropæiske scenebelysning, selv om jeg sad på første række.

Jeg var først paf, dernæst flov, indtil jeg læste, at anmelderen fra selveste New York Times også var blevet fuppet. Måske siger det bare noget om niveauet på iscenesættelserne her i Salzburg.

You got me, Kosky!