IL TRITTICO • SALZBURG FESTSPIELE 2022
★★★★★★
ANMELDELSE IL TRITTICO: ÅRETS SANGER LØFTER PUCCINI TIL SKYERNE
Den litauiske sopranstjerne Asmik Grigorian leverede årets mest fængslende oplevelse på Salzburg Festspiele.
Med hendes præstation som søster Angelica i Puccini mesterværket Il Trittico, blev jeg vidne til den måske mest gribende operaoplevelse ever.
Angelica, som er datter af en velhavende adelsfamilie, der ikke tåler skam, har fået et barn uden for ægteskab. Barnet er straks taget fra hende og hun er sendt i kloster for at sone sin brøde.
Syv år har hun ventet på at høre nyt fra familien og tilbedt håbet om genforening med sin søn.
En skønne dag ankommer hendes tante, blottet for empati og medfølelse – blot for at fortælle at Angelica’s forældre er døde, og at hun fremover selv overtager styringen af familien inklusiv formuen. Der mangler blot Angelica’s underskrift. Værsgod – skriv under her!
– Og tænk ikke mere på din horeunge, han døde af feber for et par år siden!
Overvældet af sorg blander Angelica en dødbringende gift af planter fra klosterhaven, som hun når at drikke, før hun erindrer, at selvmordere ikke kommer i himlen, og at hun dermed for evigt er adskilt fra den søn, hun havde planlagt at møde i Paradis.
En sidste bøn giver imidlertid bonus. Den hellige Moder forbarmer sig, og lader Angelica genforene med sønnen, der kommer løbende ind på scenen til en gribende, hjerteskærende omfavnelse.
Dét øjeblik starter en hulken i salen, som man skal have været der, for at forstå. Selv var jeg tårevædet fra dét sekund og i flere timer efter, og det har jeg læst om andre garvede kommentatorer, der også var.
Historien er Puccini når han trykker allermest på følelserne. Det hjælper selvsagt, når Wiener Philharmonikerne trykker med.
I denne opsætning af den efterspurgte instruktør Christof Loy stod Angelica’s sorg og endelige forløsning så nærværende, som det gøres allerstærkest gennem operaens højtidelige, storladne blanding af musik, scenografi og blændende live-performere.
Her anført af en umådeligt velsyngende og dramatisk fængslende Asmik Grigorian, der også sang den voldsomt berømmede Castellugi- Salome ved Salzburg festspillene 2019, som jeg også var så heldig at opleve. Senest har jeg læst hende omtalt som The Salzburg Sensation’.
Jeg er helt sikkert på plads i Frankfurt Operaen til december/januar, når hun synger titelrollen i genopsætningen af en lidt tidligere Puccini opera, den ligeså melankolske Manon Lescault, som har et drønsørgeligt kurtisane-plot, der minder lidt om La Traviata.
Il Trititco består som bekendt af tre enaktere, med tre isolerede historier, der ifølge instruktør Loy ikke har anden fælles tematik end ’sider af den menneskelige sjæl’.
Søster Angelica beskriver kærlighedens uendelige offervilje.
Kappen er er nærmest et fransk film noir krimidrama a la Maigret med uforløst længsel som omdrejningspunkt.
Endelig er Gianni Schicci en operakomedie om grådighed, der i teaterspecialisten Christof Loys så behændige, humoristiske person-instruktion foldede sig ud som noget af det sjoveste opera, der forkælede publikum ved årets festspil.
En Trittico, der løftede Puccini til skyerne. Allerhøjeste klasse til seks stjerner.