BARBEREN I SEVILLA • SALZBURG FESTSPIELE 2022

★★★★★☆

ANMELDELSE BARBEREN I SEVILLA: BARTOLI SALZBURGS DARLING I ÅRETS PUBLIKUMSHIT

Cecilia Bartoli har det som en fisk i vandet i Salzburgs femstjernede de luxe udgave af Barberen i Sevilla.

Hun har bid, hun har krop, og hun slår en masse svirp med halen, der bjergtager det konservative Salzburg publikum, som jeg ikke har set nogen gøre det før.

Bartoli, der er gift med en schweizisk tenor og bosat i Rom og Zurich er en publikums-darling uden sidestykke med et rekordstort cd/dvd-salg og en række fremtrædende poster i musiklivet, der har gjort hende til et kæmpe forbillede og festspillenes ukronede dronning.

Iscenesættelsen og det nytænkte koncept bag denne hvirvelstorm af en Barber, skyldes den verdenskendte, mexicanskfødte stjernetenor Rolando Vilazón, der har scoret en kæmpesucces med sit take på Rossini-klassikeren, som fra start til slut er en hyldest til det gakkede stumfilmsunivers fra Hollywoods tidlige år.

Åbningen er herlig fra ouverturens første takt. Cecilia Bartoli figurerer i en skøn trailer som Hollywood stumfilmsstjerne i en stribe perfekt retro-producerede stumfilmsscener som pirat, Kleopatra, Jeanne d’Arc og tilsvarende, ikoniske figurer. 

Alt sammen iagttaget i ’biografmørket’  af en entusiastisk filmoperatør, der har forelsket sig i hende, og snart bliver trukket ind i operaens handling, da meta-laget blander sig med Rossini’s fjollerier.

Hvem er denne filmoperatør? Mon ikke det er dig og mig, spørger Vilazón i programnoterne. Et sødt og charmerende greb, der rammer historiens buffa-nerve-lige på kornet. og så går det ellers løs – over stok og sten!

Figaro, barberen, der forstår at trække i de rigtige tråde, og få tingene til at ske, er i denne version en trivelig topmave-type, der gestaltes med stort vokalt overskud af Nicola Alaimo.

Som Grev Almaviva, driver den kraftfulde, humoristiske tenor Edgardo Rocha handlingen frem.

I korte træk er det hans erobring af skønne Rosina (Bartoli), det hele går ud på.

Plottet, en endeløs forvekslingskomedie, er iscenesat med forbløffende tæt timing, mixet mellem live action og dybt originale videoprojektioner af stumfilms-ikoniske højdepunkter, hvor alt fra Mefisto til Frankenstein blæses op på evigt kørende sætstykker i gigantisk størrelse og glider ind i handlingen.

Bartoli gør sin entré vuggende på en gynge i et fem meter højt fuglebur, uden at det anfægter hendes vokal, der står knivskarpt, selv om rollen er et typisk gennembrudsparti for sopranstjerner in spe.

Bartoli er i dag 56 og komplet imponerende såvel dramaturgisk som i klang og teknik.

Hun debuterede som professionel i selvsamme rolle hjemme i Rom i 1987.

Iscenesættelsen er så propfuld af gakkede indfald og accelererende ny-digtning, at et resumé ikke giver mening. 

Hvordan scenen kort før pausen indtages af en blandet hær af romerske legionærer, rødjakker fra Napoleonskrigene, spanske conquistadores, preussiske bajonetstyrker og barbariske vikinger, har jeg stadig problemer med at fatte. Skal man være helt ærlig, kører det hele i et tempo, der næsten er lidt for meget af det gode. Men man keder sig ikke!

Lidt strammere bliver det i forestillingens bedste scene kort efter pausen, hvor Bartoli flirter salen i gulvet i et pragtfuldt intermezzo med den falske sanglærer, der som bekendt er Grev Almaviva på frierfødder i endnu en forklædning.

Scenen slutter med en flere minutter lang afbrydelse på grund af stormende publikumsjubel.

Hvis du  har besøgt Salzburg festspillene, og har oplevet gennemsnitsalderen, er det overrumplende, hvor meget krudt, der faktisk er i det grå guld.

Visse kritikere har anført at Barberen er for light et værk at sætte op ved Salzburg Festspiele, der anses for at være blandt årets mest toneangivende opera events.

Kritikken preller mildt sagt af på publikum, der efter den knap 4 timer lange forestilling holder applausen og fremkaldelserne kørende i over et kvarter. 

Innovativ opera-ballast i sværvægtsklassen sørger ‘rigtige’ kunstnere som Barrie Kosky og Roman Castellucci for. Her er det Vilazón og et stjernecast, der med Wiener Philharmonikerne i feststemning, trykker Barberen af i en luksus version som man bare må overgive sig til – kulturel sværvægt eller ej.

Fem kæmpe stjerner til Barberen.