FIGAROS BRYLLUP PÅ STAATSOPER I HAMBORG

★★★★

FOR F….. FIGARO, HVOR ER DET DEJLIGT

Upstairs/downstairs fis og ballade i en boblende strøm af mesterlige operahits. Finalearien med det tindrende, klare kvintspring er noget af Mozarts smukkeste og bringer tårerne i styrtløb efter al den latter og gak-gak vi skal igennem.

Foto af: Karl Forster

Finalearien i Figaros Bryllup er en af nøglescenerne i Milos Formans kendte Amadeus-film.

Mozarts rival Salieri overværer forestillingen med bitter misundelse fra sin diskrete plads på balkonen, og fortæller i et afmægtigt flashback…

Jeg så en kvinde klædt ud i sin tjenestepiges tøj.

For første gang i årevis hører hun sin mand tale ømt til sig.

Blot fordi han tror, hun er en anden…

Jeg hørte musikken af sand tilgivelse fylde teatret

Og skænke alle, der sad der, fuld syndsforladelse

Gud sang gennem denne mand til alle på jorden

Uafbrudt.

Og forbitrede mit nederlag for hvert taktslag.

Udtrykket ind i musikken får en helt ny dimension i den norske mesterinstruktør Stefan Herheims Hamborg-opsætning af Figaros Bryllup.

Måske så du Herheims meget roste opsætning af Siciliansk Vesper på Operaen for nogle år siden – eller måske den helt geniale Xerxes på Komische Oper i Berlin.

Så har du allerede stiftet bekendtskab med det særlige take, der har gjort ham til en af de mest innovative og efterspurgte instruktører disse år. I øvrigt tiltræder han som chef for Theater an der Wien i 2022, så det kan man godt begynde at holde øje med.

På Staatsoper i Hamborg har Herheim forvandlet scenen til en gigantisk, indvendig skotøjsæske – et optisk bedrag af en dyb tunnel bygget af et nodesystem, hvor op mod 1.500 modeark flagrer fra siderne og agerer totalkulisse omkring de medvirkende, der alle er iklædt herlige barokkostumer med pudderparykker og kjoler i nodedesign.

Det hele handler om musikken – og så selvfølgelig om sex i uskyldig, barok forklædning. Velkommen til tant og fjas!

Løjerne starter med en overrumplende animationsfilm i hele scenens bredde. Orkesteret tager fat på ouverturen, og vi kan følge med i Mozarts håndskrevne partitur, der ruller over lærredet, mens musikken folder sig ud.

Som en musikkens Messi spiller Mozart på hele banens og partiturets bredde, som man ville have sagt, hvis man var fodboldreporter med hang til kiksede klichéer. Strygerne ind dér…. klarinetterne ind dér, hornene ind dér, slagtøjet dér…

Et selvforklarende, musikalsk maleri, der i sin enkle logik også kan nydes af ikke-nodelæsende.

– Men hov… hvad sker der…… noderne stikker af fra linjerne og får deres eget liv, som var det en sekvens fra Disney’s Fantasia eller drømmescenen fra Dumbo.

Det er super sjovt og charmerende og ender så kosteligt med nodemænd og nodekvinder i frugtbart samspil, som det vel kan beskrives lidt bornert. Så er dagsordenen på plads.

Figaros bryllup er én af verdens oftest spillede operaer, og tak for det. Handlingen er nemlig så indviklet, at det tager en del teaterbesøg, før man kan finde bare nogenlunde rundt i labyrinten af intriger, fælder og forvekslinger.

En rigtig morskabs-opera-buffa fuld af upstairs-downstairs fis og ballade og hurtigt ind i skabet-gags.

Figaro er kammertjener og skal giftes med stuepigen Susanna, som deres fælles arbejdsgiver Grev Almaviva også har et godt øje til. Han har godt nok afstået sin feudale ret til det første bryllupsknald med bruden, men arbejder til Figaros bestyrtelse på at få arrangementet gennemført alligevel.

Grevens hustru sørger på sin side over sin mands svigtende interesse, og sammen med Figaro og Susanna orkestreres en plan, der skal sikre, at de rigtige får hinanden til sidst.

Gennem operaens fire akter trakteres vi nu med en nærmest endeløs række af gavtyveplaner, tøj- og identitetsbytte, komplikationer og forviklinger, tilsat en strøm af mesterlige, klassiske operahits.

Nogle vil mene, at det er lige ved at være for meget af det gode, og med en samlet spilletid på knap fire timer kan man være udfordret undervejs, så jeg anbefaler at holde igen med den ellers forfriskende, boblende Riesling i pausecafeen.

Jo, plottet kunne bestemt strammes. I takt med operaens elskovsmættede grundrytme, er det tilmed som om klimaks udløses lidt for tidligt og derfor må genstartes på halvvejen. I en tid, hvor Netflix, HBO og alle de andre har vænnet os til et helt andet, skarptskåret fortælletempo, kan Figaro forekomme en smule oldschool, og det skal man bare acceptere som et grundvilkår.

Til gengæld kan man glæde sig længe undervejs over et super kompetent sangercast, et gnistrende skarpt orkester – samt den originale og utrolige delikate scenografi, og måden der hele tiden trylles med den på.

Musikalsk er det et overflødighedshorn, finalearien med det tindrende, klare kvintspring i ren G er noget af Mozarts smukkeste og bringer tårerne i styrtløb efter al den latter og gak-gak, vi har været igennem. Det er her, grevinden trods alle unoderne tilgiver greven, så den store kabale kan gå lykkeligt op. Det er musik af så himmelsk skønhed at man næsten bliver religiøs af det.

For f….. Figaro, hvor er det dejligt.

PS. Præcis dét himmelske kvintspring tror jeg Paul McCartney har lyttet nøje til, da han skrev finalesangen med en lignende dagsorden på Beatles albummet Abbey Road. Hvis du er Sir Paul aficionado ved du, hvad jeg mener…

And in the end
The love you take
Is equal to
the love you make…

GODE FUND I HAMBORG.

Lige om hjørnet fra Hamborg Staatsoper ligger SIDE hotel, som jeg kan anbefale på det varmeste.

Rimelig pris, god bar og restaurant, super nice gym/pool/wellness-område, lækkert design fra ende til anden og ualmindeligt gode senge med dyner og puder af mærket Paradiso, som man har lyst til at tage med hjem…

Jeg nævnte det med dynerne for sjov i receptionen ved udtjekning og fik straks udleveret en kuvert med komplette dyne/pude-produktdetaljer. Jeg var ikke den første, der have kommenteret det.

Karoline Viertel er et hipt shopping område med flippet fashion, de luxe second hand og funny tingeltangel. Midt i det hele ligger Gefundenes Fressen, en klart instagram-venlig cafe hvor du ud over diverse trendy insta-food også kan få en virkelig god burger der ikke går ned på snask.

Det traditionelle shopping område i Hamborg City er det helt rigtige sted at besøge, hvis du vil have en mindre formue. Blot du husker at starte med en større. Av, av….