SYMPOSION I SKUESPILHUSET
★★★★
BETAGENDE TRENDY OLDGRÆSK
Spektakulære tableauer fra det erotiske til det vildt gakkede.
Agathon har vundet prisen som årets tragediedigter. Hvis dét er en litteraturpris, du ikke lige synes, du har hørt om, er det måske fordi vi befinder os i år 416 før vor tidsregning. Prisfesten er afsæt for Platons skuespil Symposion, der kan opleves i Skuepilhuset.
Prisvinderen Agathon fejres ved et drikkegilde, hvor gæsterne efter en lang, våd nat med technobeats og discolys enes om at tage en party-timeout og i stedet skiftes til at holde en tale for Eros.
Eros er kærligheden, som oftest gestaltet i den erotiske udgave – men også som noget mere æterisk – en gud, en følelse, måske ligefrem forbindelsen til skønheden og sandheden. Ja, hvad er Eros egentlig for en størrelse?
Det giver gæsterne nu en udlægning af, i hver deres enetale, der bakkes op af de øvrige i malende tableauer, der går fra det erotiske til det vildt gakkede.
Den gigantiske, krummede guldpenis glemmer man ikke lige med det samme. Ej heller det hvidkalkede gangbang der synes at være under opsejling så man sidder på kanten af sædet og tænker hvor mon dette ender..! Og i forestillingens mest poetiske flash bæres en gylden discokugle rundt i lyset fra håndholdte lommelygter, der skaber ren lyrik i teaterrummet. Betagende smukt og kadeau Mårten K. Axelssons lysdesign
Der er masser af nøgenhed og man kan lade sig provokere hvis man vil, men emnet taget betragtning ville alt andet være bonert. Gennemsnitsalderen blandt publikum forekommer 20 år yngre end sædvanligt.
Nathalie Mellbyes scenografi og kostumer er übercool – SØS Gunver Rybergs musik og lydkunst er lige til tiden.
Kort inde i anden akt tager en super velspillende Karen-Lise Mynster som Sokrates sine velkendte talegaver i brug. Hun sætter en stadig mere desorienteret Agathon til vægs med sine logiske slutninger der kan være pænt irriterende i deres indbyggede uimodsigelighed. Intet under at Sokrates blev dødsdømt for at fordærve ungdommen og må drikke skarntydegiften i stykkets slutning!
Hør f.eks. her. Hvis du er allerede er stærk søger du ikke styrke. Vel? – for man søger jo ikke det man selv er i forvejen. Vel? Så hvis kærligheden er smuk og god må Eros altså selv være grim og ond. Ja?
Tjae tjoe bum-bum svarer Aghathon, nu kan jeg måske godt se, at jeg i virkeligheden ikke havde fattet ret meget af det, jeg sagde i min tale før.
Nej, svarer Sokrates – Men det var en smuk tale…
Er du forvirret? Det var i hvert fald dele af publikum i skuespilhuset denne aften. Også anmelderne var splittede. Man skal være svært veludrustet i sin græske filosofi for at følge med helt ned i de filosofiske dybder.
Hvis man imidlertid tilgår løjerne lidt mere face value – altså for dét, der udspiller sig på scenen – er det både spektakulært, pikant og humoristisk.
En betagende serie af visuelt forbløffende optrin. Og så gør det ikke noget, hvis man føler sig som et citat fra Jørgen Leth’s Det Perfekte Menneske: Også i dag har jeg oplevet noget, jeg først forstår i morgen …. (Jeg håber ikke Katherine Diez læser dette.)
Anja Behrens havde iscenesat en flot og speciel teateraften, som faktisk gav lyst til flere erotiske nap af filosofiens bid. Er det ikke det, man kalder mission accomplished?
VICTOR FOREVER
Nu vi taler om prisvindere og drikkegilde, så kommer man ikke uden om Café Victor i 80’erne.
I mine unge dage i reklamebranchen Var det hér, Peter Wibroe og reklamestjernerne fra Wibroe, Duckert og Partners holdt hof. Anledningen behøvede ikke være, at de havde vundet en pris, hvad de i øvrigt gjorde ustandseligt. Det kunne også bare være tirsdag. Eller onsdag. Eller torsdag … Var man heldig, kunne man hænge ud ved et af nabobordene og mærke stjernestøvet smitte af på sig. Det var en fest der varede et årti, og spørgsmålet er, om den nogen sinde er sluttet – gæsterne er bare skiftet lidt ud.
Victor holder fanen højt som Indre By’s Nr. 1 spot – det perfekte sted at ses og blive set før og efter teatret.
Spørgsmålet er: Kan Victor bestå Karry Sild Testen? Kan et så hypet sted servere en simpel frokostklassiker, uden at den blive hypet op til ukendelighed?
Jatak den sidder da lige i skabet, den karrysild på Victor. En god, fast sild i veldoseret karrycreme, friskhakket æble, rødløg , kapers, et perfekt smilende æg og flot rugbrød med fast bid. Så enkelt, at det er nemt at nemt at lave helt forkert. Men ikke på Victor, der består Karry Sild Testen til topkarakter. Stemning, interiør, tjenere, service er lige i øjet – nu som dengang.
Victor Forever!
