DØDEN I VENEDIG | HAMBORG STAATSOPER
★★★★
Foto: Kiran West
ANMELDELSE: DØDEN I VENEDIG:
BETAGENDE DØDEDANS I HAMBORG
Ballet-kongen John Neumeier er for tiden aktuel i København med Mahlers 3. Symfoni sat i ballet på Operaen med masser af anmelderroser– og med æresmedalje fra vores egen, balletkyndige Dronning Margrethe.
Som chef for Hamborg Staatsballet har Neumeier siden 70’erne sat Hamborg på ballettens verdenskort med store, klassiske handlingsballetter og nye, originale koreografier.
I Hamborg er genåbningerne så småt i gang, bl.a. på Staatsoper, der har genopsat en af Neumeiers nyklassikere fra 2003, nemlig hans ballet-fortolkning af Thomas Manns novelle Døden i Venedig, som du selvfølgelig kender fra Visconti’s smukke og bevægende 1971-film af samme navn.
Jovist, det er dén, hvor både den ydre verden i form af et kolera-ramt Venedig – og hovedpersonens indre verden synker i grus til tonerne af den ikoniske stryger-adagio fra Mahlers 5. symfoni. Tjek dette lille stemningsklip, hvis du har glemt, hvor smukt, det er. https://www.youtube.com/watch?v=BUV3Ueobr88
Kritikere er enige om, at der er tale om en af de sjældne combo’s indenfor litterære filmatiseringer, hvor både bog og film er et mesterværk. Balletten er heller ikke så ringe endda, for nu at udtrykke det på jysk.
Døden i Venedig er mere end en soap opera om en såkaldt ’respektabel’ mand i duel med sine gryende, homoseksuelle præferencer, siger Neumeier selv om sit værk.
Det er et mest af alt et metaforisk billede af, hvordan man kan gå i stykker indvendig, når man ikke kan få den, man elsker. Specielt for kunstnere, der udkommer ved at være i nærkontakt med deres følelsesliv.
Kunst er som bekendt virkeligheden set gennem et temperament.
Hovedpersonen Gustav von Aschenbach er digter med skriveblokering i Thomas Manns semi-selvbiografiske kortroman fra 1912.
I filmudgaven er han dirigent med anden, kunstnerisk forstoppelse.
Balletten præsenterer (selvfølgelig) hovedpersonen som mesterkoreograf, der rejser til Venedig for at genfinde den kunstneriske åre. Hans vej krydser en uimodståeligt blomstrende, ung maskulinitet, og mødet skal vise sig at blive skæbnesvangert.
På Hamburgischer Staatsoper løftes dødedansen til topniveau af et balletkompgni, der er næsten lige så godt som vores eget. Næsten lige så godt, for når man ser ballet i udlandet, bliver man ofte slået af, hvor heldige vi er Danmark, at have så stærkt et kompagni, som Den Kgl. Ballet.
Neumeier har bevidst fravalgt Mahlers musik for at skabe et værk i egen ret. Musikledsagelsen er båndet Bach og Wagner med delvis livesupplement fra sceneflygel, men kører også helt over i AC/DC type Barock & Roll på fræsende elguitarer i en af ballettens nøglescener, dødedansen på Lidoen.
Nyd et førsteklasses flow af spektakulære, modernistisk/grafiske scenografier og skarpe kroppe for alle pengene i denne opsætning, der især huskes for solodanser Christopher Evans centrale præstation som den besværede kunstner i sine følelsers vold.
Martret af sin undertrykte seksualitet og en umulig forelskelse i den smukke, polske adelssøn Tadzio, der sammen med koleraen ender med at tage livet af ham. Det er jo sjældent rigtig kunst før nogen dør af det!
Hamborg Staatsoper serverer kræs for ballet- og opera-kendere kun 4,5 timer non-stop med DSB fra Kbh. H. Hold dig orienteret om kommende forestillinger på deres hjemmeside hvor sæsonen bl.a. byder på klassikere fra Mozart (Bortførelsen) , Puccini (Turandot), Strauss (Elektra) og Wagner (Tannheuser) – og så afsted med dig!
HAR DU PRØVET DET SKU’ DU SE QUIZZEN
Du læser dette, fordi du læser kulturanmeldelser. Så ved du mere om opera og teater, end du tror.
Få (måske) en succesoplevelse i Det Sku’ Du Se-Quizzen.
Tag fem minutters pause med lidt uforpligtende opera, teater, skuespil, musicals og gode spisesteder.
Du finder quizzen her www.quiz.detskuduse.dk
