ASKEPOT THE MUSICAL • TIVOLI
★★★★★☆
ANMELDELSE ASKEPOT THE MUSICAL: EVENTYRLIGT MUSICAL BRAG
Der er fed musik, sprudlende shownumre, fabelagtige kostumer og intelligent humor langt op over skorstenen i Askepot The Musical, der blæser publikum bagover i et skønt twist af supercool modernitet og klassisk eventyrmagi. En Askepot on fire og et must for musical lovers.
Line Knutzon har twistet den klassiske fortælling om den stakkels, undertrykte alenepige med både vid og bid, og flyttet kernefortællingen op i et veltænkt metaverse af hektisk modeverden og klassisk eventyrmagi.
En perfekt affyringsrampe for Soeren Le Schmidts fortryllende kostumer, der brillerer først på catwalken, og senere i den eventyrverden, Askepot bliver fanget i.
Catwalken? Ja – for Askepot hedder i virkeligheden Emma og er runner fra nederste hylde af hierarkiet i et fashionabelt modehus, der forbereder en topstylet opvisning, hvor en af hovedrekvisitterne er – yes – en hyperkostbar, brillantbesat glassko, som Emma har fået ansvaret for.
Da den superkrukkede supermodel Jean-Claude smadrer skoen, katapulteres hele handlingen ind i en eventyrverden, hvor Emma tvinges til at spille spillet for at slippe ud – og tilbage til fremtiden.
Noget af et makeover, der åbner for et sjovt dobbeltspil, hvor modehusets overgearede karakterer morfer til eventyrets kendte aktører – Prinsen (badass Christopher Rørmose, Den Gode Fe (vild Pelle Emil Hebgsaard, Kongen, (overlegent god Stig Rossen) Den Onde Stedmoder (pragtfuld Caroline Henderson) etc.
Benjamin La Cour viser klassen med imponerende flot, nærmest art nouveau-ornamenteret, organisk stagedesign i spektakulær blanding af analog scenografi i ualmindelig flot lyssætning, tilsat flittigt kørende, digitale megaskærme med imponerende videografik.
Rasmus Seebach har sammen med Ankerstjerne og Andreas Sommer skabt et karakterfuldt, medrivende soundtrack, der favner den bløde romantik, men i min optik står allerskarpest i de mange kodylt koreograferede dansescener, hvor man smiler helt op til tindingerne af ren musicalbegejstring.
Bandet under ledelse af kapelmester Peter Düring spiller med et hammersejt, insisterende beat, der minder lidt om stilen, som rocker musicalscenen i Berlin for tiden. Blandt mange perler fremhæver jeg Rørmoses spitzenklasse eksekvering af nummeret Icon/With The Lights on, der fik mig til at lette en halv meter i sædet.
Johanne Milland er en charmerende, velsyngende Askepot, der måske mangler den afgørende ørehænger, mens Pelle Emil Hebsgaard stjæler showet som queer-udgave af Den Gode Fe, en prægtigt udtænkt karakter i Le Schmidts wow-kostumering, som fører titelfiguren gennem eventyrets udfordringer. Haalåå, er det ikke nu, der skal komme nogle mus og sy mig en kjole? råber Askepot i skoven, efter at Feen har oplyst, at han selv ville hoppe på prinsen, hvis det ikke var fordi han er 600 år gammel.
Caroline Henderson er et skønt cast som ond stedmoder og Stig Rossen overbevisende som den pensions-parate konge, der leder efter en brud til sin søn, men ender med at sætte Askepot fri til at træffe sit eget valg.
For selvfølgelig har Knutzon opdateret handlingen, så du ikke kan være sikker på, hvem der får hinanden til sidst.
Prinsen viser sig at være en kold skid og får hård konkurrence fra sin tjener, der spilles af den sympatiske You Tube m.m. stjerne Rasmus Brohave, som gør god figur både vokalt og dramatisk, og måske/måske ikke ender med at vinde Askepots kærlighed.
Dét med at blive valgt af den første, den bedste prins, er ikke noget for Askepot anno 2024, hvor unge kvinder selv styrer. En indlysende, politisk korrekt, men sød morale, der udmærker sig ved, at der ikke bliver trampet for meget rundt i den.
Askepot The Musical i Thomas Agerholms underholdende iscenesættelse er en herlig totaloplevelse af musicalfest og farver i højt tempo og fornem indpakning, der scorer fem sikre stjerner fra Det Sku’ Du Se.