DE BEFRIEDE PÅ REPUBLIQUE
★★★★
VÅDESKUD ELLER FORBIER?
Allerbedst og lynende dejlig er Signe Engholm Olsen med rødt hår og flammende engagement.
Foto: Karoline Lieberkind
Det starter med en kugle gennem hovedet på en mand i 1981 – angiveligt affyret af en ikonisk, tysk Luger Parabellum pistol – og så lige midt i Dansk Melodi Grand Prix, hvor Tommy Seebach er på tv og ved at synge Krøller Eller Ej til sejr.
De Befriede er en fortælling om menneskeskæbner i besættelsestidens København.
Med fundet af en vaskerikvittering fra 6. maj 1945 som igangsættende faktor, krydsklipper fortællingen nu frem og tilbage mellem 1981 og krigsårene.
En række af navne, skrevet med rød blyant på bagsiden af vaskerikvitteringen, er ledetråden, som sender et par betjente fra anno Krøller Eller Ej på en rejse tilbage i tiden for at opklare mysteriet.
Alle roller i forestillingen spilles af de samme 4 personer, der udgør det samlede cast. Henrik Lykkegaard har et fast greb om komikken og karaktererne – Johannes Lilleøre og Anders Budde Christensen bakker godt op. Allerbedst og lynende dejlig er Signe Engholm Olsen med rødt hår og flammende engagement.
Det hele handler om valg. Modstand, samarbejde eller noget midt i mellem. For inden fædrelandskærligheden og dit idealistiske mod løber af med dig, så husk, at 98% af danskerne faktisk bakkede op om den samarbejdspolitik, der blev formet af Stauning og eksekveret af Scavenius, som i eftertiden måtte tage skraldet for Danmarks føjelighed.
Alt det kan du læse om i Birgithe Kosovics helt aldeles fremragende 2-binds roman Den inderste Fare, som har vundet et hav af fortjente priser, og belyser hele det danske dilemma under besættelsen så indsigtsfuldt og menneskeligt og tilmed er vidunderligt velskrevet. Det bedste jeg har læst i år.
Skolelæreren Eskild fra Hosteinsgades skole – (stykket er fyldt med lokalhistoriske locations i nabolaget som en ekstra bonus) – indkaldes ufrivilligt men magtesløs til tjeneste som dansklærer for Dr. Werner Best, der blev det tyske riges ansigt i Danmark.
Dr. Best byder på charme, selvtillid og smørrebrød til undervisningen, og direkte adspurgt af den rigsbefuldmægtige Best, undgår Eskild elegant at sætte en fod forkert i minefeltet af ideologier, der brydes i de svære år. Nazisterne, kommunisterne, socialdemokraterne, frihedskæmperne.
Hvor står Eskild – og hvor havde du selv stået?
Min morfar havde en købmandsbutik i Århus. Under besættelsen kom der undertiden tyske soldater ind i butikken for at købe Bismarck bolsjer eller hvad de nu købte. Det var, efter hvad jeg har fået fortalt, helt almindelige, velopdragne unge drenge, der bare var lykkelige over at have at have fået denne loppetjans på flødeskumsfronten, som nogle kaldte krigen i Danmark.
Min morfar ekspederede efter sigende tysken så neutralt, som muligt. Han kunne også have valgt at nægte besættelsesmagten betjening, med de konsekvenser, det havde haft for ham selv og resten af familien til ingen verdens nytte. Eller hvad? Det er den slags valg, de befriede handler om. Flettet sammen med en løs whodunnit krimigåde, en godt tænkt, forbavsende manøvredygtig dekoration og en masse underholdende påhit.
Befrielsens time oprinder, regnskabets time ligeså, og et par nazister på flugt trækker et spor af død gennem landet. Det hele er fortalt i korte klip som en slags illustreret højtlæsning og hurtige kostumeskift.
Hit med tophuen. Frem med skoletasken. På med lægekitlen. Hænderne op og bukserne ned.
Snart er det slapstick, når to mænd går ind ad samme dør på samme tid og hænger fast i dørkarmen – snart er der brutalt forhør med bøllebank.
Tidsklippene annonceres løbende med videoklip af årstal og urvisere, klippet med 80’er-typiske synthesizer-drumfills fra introen til Krøller Eller Ej. Diiuuuuu-diu- diuuu… kan du høre dem for dig?
Vi ser sort-hvide videoklip af Linie 5 på sporvognsskinner, tyske tropper på march, KZ-fanger mere døde end levende – og sågar ulækker live video af en remouladespisende Adolf Eichmann, arkitekten bag Holocaust, der mødes med Dr. Best på d’Angleterre for at drøfte det danske bidrag til jøde-opgaven.
I fæle close-ups ser vi ham dissekere sit måltid på så nederdrægtig en måde, som et ondt barn ville pille vingerne af en flue. Imens udspiller sig en romance med fatale følger og måske skal nøglen til det hele findes i Malmø….
Er du forvirret? Så er det bare ærgerligt, Sonnyboy, for De Befriede er gedigen genreblanding med en iboende risiko for at ende som noget, der ikke rigtig ved hvad det vil være.
Sjovt, skørt, gribende, underholdende, et vink med en vognstang eller måske snarere lidt af det hele på én gang.
Og hvem skød så Eskild? Løsningen på mordgåden får du ikke her – gå selv en tur i Republique og vurdér, om De Befriede er et vådeskud eller en forbier.
NO NONSENSE PÅ MADKLUBBEN PARK
Man må tage hatten af for Madklubben og deres no nonsense koncept med forbavsende god mad til en forbavsende billig penge.
Tricket på Madklubben er at holde sig fra alle de retter med tillægspriser, som de gerne vil sælge op med, som man siger. Så ender det nemlig med at blive pænt dyrt alligevel og så er ideen og konceptet ligesom gået fløjten.
Jeg blev denne aften trakteret med en flot tallerken lammeculotte, men fik desværre også valgt en lidt dumsmart forret i form af en hotdog, som jeg fejlagtigt troede kunne noget særligt. To retter for 200 kr. er dog til at bære, også hvis man tager et skævt valg. Servicen er top fresch og så er Republique lige om hjørnet.
Park bringer minderene frem fra dengang i 80’erne, da stedet var supertrendy blandt folk fra film- og reklamebranchen.
En gang var jeg på Park med et filmcrew for at fejre nogle dages vellykkede optagelser af tv reklamer (alt skulle bare fejres hurtigst muligt i 80’erne).
En ung Charlotte Sieling var instruktør på den pågældende sag, og havde overtalt Anthony Dot Mantle til at være fotograf.
Anthony betroede mig ved den lejlighed, at hvis man ville have sex, skulle man bare gå på Park en fredag aften og sige at man havde været en del af filmholdet på Thomas Vinterbergs FESTEN – så ville resten gå lynhurtigt af sig selv.
Jeg fandt aldrig ud af om metoden virkede, men du kan jo selv prøve. Anthony Dot Mantle har senere vundet et hav af priser, bl.a. en Oscar og Thomas Vinterberg er også stadig hot! Held og lykke.
