CARMEN I OPERAEN PÅ HOLMEN

★★★★★

USTYRLIG CARMEN ROKKER OPERAEN

Carmen går sin egne veje. Stjerneinstruktøren Barrie Kosky rokker ved det hele i sin fortolkning af Bizet’s hitopera og sætter Carmen på fri fod i Operaen på Holmen, så hun næsten ikke er til at kende.

Et brag af et show, som er mere Kosky end Carmen – men er du klar til Barrie Kosky’s gakkede univers får du virkelig noget for pengene.

Denne sommer har jeg været så heldig at se to fremragende produktioner fra Barrie Kosky’s hånd.

Først Händel’s barokopera Agrippina I München – et crazy forviklingsplot af typen hvor en én elsker en anden, som faktisk er en helt tredje med en fjerde dagsorden osv. Iscenesat i en stor, hvid ruminddelt boks, der kørte rundt på scenen som en tegneserietemplate hvor de medvirkende sprang fra rude til rude og gjorde hele den fjollede intrige vidunderligt gak-gak.
Udsat for supersprød barokmusik, pikant humor, exceptionel timing og fantastiske sangere. Sådan! Jeg havde adgang til premierefesten bagefter og græmmes stadig over at jeg ikke turde spørge Kosky om en selfie. Så vidt jeg husker var han iført orange briller, strithår og klipklapper!

Dernæst oplevede jeg den aldeles fænomenale Orfeus i Underverdenen der sprang ud som regnbuefarvet megahit ved festspillene i Salzburg hvor hverken anmeldere eller publikum kunne få armene ned bagefter. Jeg tabte underkæben helt ned på brystet af forbløffelse over hvor musikalsk, humoristisk og ekvilibristisk alle de grovkornede eskapader kunne afleveres så man bare måtte lægge sig fladt ned.

I et interview, jeg læste for nylig, beskriver Kosky sig selv som den homoseksuelle, jødiske kænguru. Så er stilen ligesom lagt. Og der er heller ingen ende på de skamløsheder der fejer over scenen når Kosky slår sig løs . Hans take er nærmest blevet et brand der har gjort ’hjemmebanen’ Komische Oper i Berlin til et af Europas mest spændende og underholdende operahuse at besøge.

Kosky’s Carmen i Operaen følger stilen. Den har været sat op i både Frankfurt og London og er mere show og cabaret end det er opera. På en kæmpemæssig trappe der udgør hele scenografien, udfoldes vældige sang- og dansenumre der bindes sammen og ekspederes videre af Maria Rich’s silkebløde fortællerstemme. Sungne recitativer er so much yesterday – Kosky ekspressen skal videre!

Handlingen kender du. Carmen fordrejer hovedet på den stakkels Don José, som blændet af umulig kærlighed bliver kørt rundt i manegen til skræk og advarsel for enhver mand der prøver at erobre en kvinde ved at trygle om hendes kærlighed. Lær det nu, mand!
Musikken er en sand hitparade i hænderne på et super velspillende Kgl. Kapel, der banker fortællingen afsted i kontante, andalusiske rytmer, bakket op af ren kor-power fra operakoret, der medvirker som en integreret del af forestillingen og tydeligt nyder det! På premiereaftenen var Michéle Losier knivskarp og forførende som Carmen, ligesom hendes kolleger var overbevisende trods af lidt stemmeproblemer på visse pladser.

Tænker du en aften indhyllet i farverig, andalusisk Sevilla-folklore, så tænk om igen. Denne Carmen er helt sin egen og går sine egne veje. Carmen er en alfa-hun til tiden, inkarnationen af woman power i #MeToo alderen og hvad du ellers kan hitte på af tidstypiske klicheer. Det er ét eller andet sted i dette meta-lag, Kosky-fortolkningens kernebudskab skal findes. Og så kan det godt være, at nogle sippede briter har kaldt Cirkus Kosky for stilens triumf over substansen.

Forestillingens grande finale er et ægte Kosky-klimaks med hele det gigantiske ensemble på scenen inkl. en uforglemmrelig chorusline af vidunderligt dansende, svansende toreadorer i pangfarvede tyrefægteroutfits, der henleder tanken på Robin Hoods raske svende i Shrek eller Monty Phytons udødelige sketch om de canadiske lumberjackets der måske ikke er helt så hetero som man gik og troede.

Dén finale rydder bordet og tager stikket hjem for Kosky og Carmen. Et brag af et show – en moderne Carmen på fri fod i et i en Kosky’sk univers fuld af overraskelser, humor, fantastisk musik, spektakulære tableauer, drive og modernitet. Læn dig tilbage og nyd det!

Hvis Carmen sku’ spørge, fås den bedste tatar i Indre By på Ravage på Kgs. Nytorv.

Carmen er med garanti en tatar-pige. Råt kød og den skrappe peberrod må være et indlysende match til Carmens personlighed.

Hun vil helt sikkert foretrække sin tatar rørt ved bordet af en af stedets flotte unge tjenere, med en rundhåndet gang tabasco, dijonsennep og stærk cognac.

Tataren på Ravage adskiller sig fra anden god tatar i Indre By ved undertiden at være tilsat en smule rugbrødscrunch, der giver et godt chew og eliminerer blødt-med-blødt-på-problemet. Hver anden gang bytter jeg fritterne ud med grøn salat så der er balance i kaloriesamvittigheden på den lange bane. (Er det ikke fantastisk hvad man kan bilde sig selv ind?)

Husets Rhone på glas er en perfekt ledsager. Bagefter er du rustet til endnu en god oplevelse i operaen 10 minutter derfra på cykel. Velbekomme.