LEHMAN BROTHERS PÅ REPUBLIQUE

 

★★★★★

LEHMAN BROTHERS I STORMENDE GAKKET LANGDAL SHOW

 

Lehman Brothers er topgearet underholdning fra start til slut og ikke uden stof til eftertanke.

 

Det starter i grunden så uskyldsrent. Den første Lehman ankommer til New York fra Bayern i 1844 for at gøre lykken i det forjættede land. Senere følger hans to brødre, og med dem starter en vild rejse op gennem næsten 170 års amerikansk historie.

Fra slavefyldte bomuldsplantager gennem borgerkrig og bankdrift, til industrialisering, olieeventyr, jernbane og Panama Kanal. Vi går ad Wall Street gennem krige, børskrak og knuste skæbner til det endelige kollaps da Lehman familien slipper tøjlerne – rovdyrene æder slipsedyrene og deres gamle værdier – og udløser finanskrisen i 2008.

En historie om de go’e gammeldags kapitalister (i dag hedder det iværksættere) der satte ting i sving og skabte fremdrift i samfundet – sat overfor kyniske finansspekulanters skrupelløse grådighed. Kan dét virkelig blive morskabsteater?
Ja, det skal jeg da lige love for!

Hvis du synes det lyder som en historietime, så skulle man have gået i dén skole. For hoooold nu fast, når Langdal sætter turboen på og præsenterer Stefano Massini’s skuespil som damp-ramt farce i helt ustyrligt tempo, tilsat så mange gags at man ikke begriber, hvor han får dem fra.

Lehman Brothers-trilogien minder i virkeligheden lidt om Godfather trilogien, der starter så rørende med kampen for at overleve og om at blive til noget i den nye verden. Og hvor indvandrer-romantikken langsomt ædes op af den kynisme, der ender med at lægge det hele i graven.

Godfather møder Marx Brothers – det er ikke helt skævt!

Historiefortælling i i crazy, hastigt skiftende billeder – ind imellem iscenesat næsten som en slags stumfilm med lyd på, boiing bååt – swusssch, baffff…. masser af grin og gakkede lydeffekter som backup og accent til de tre fremragende spillere Henrik Lykkegaard, Johannes Lilleøre og Anders Budde Christensen.

En supertight trio, der demonstrerer en ekvilibristisk omgang slapstick i de tre timer, Lehman Brothers tromler over scenen.

Karin Betz forkæler os med en scenografi af tre legoklods-agtige sætstykker der konstant flyttes rejses, lægges, drejes, vendes, samles i labyrintisk orden, og danner nye kontekster sammen med en vildtvoksende bagprojektion af filmklip og visuelle effekter.

BANG, sagde det på Wall Street, to fingre i munden og et knæk med tommeltotten – så sprøjter blod og hjernemasse ud på bagtæppet -og flad af grin er man! Det er lige præcis dén dobbelthed i tragedien/komedien, der giver bund i det hele. For naturligvis er altsamen ej blot til lyst.

Lehman Brothers er topgearet underholdning fra start til slut men ikke uden stof til eftertanke.

Man går derfra med et stort smil på læben og et nyt perspektiv på det nødvendige i at tøjle de fri, men skruppelløse markedskræfters amokløb.

 

HEY HANDSOME, DID YOU MISS ME?

Der er efterhånden mange gode spisesteder omking Østerfælled Torv og Gunnar NU Hansens plads på Østerbro hvor Republique og Revolver holder til.

Min favorit er til enhver tid Le Saint Jaques, Daniel Letz’ navnkundige restaurant på Sankt Jakobs plads, som altid er et besøg værd.

Stemningen er fortræffelig, du kan bøje den i den festlige eller mere afdæmpede retning efter behag – det er simpelthen bare et rart sted at være – smukt indrettet og med en ypperlig betjening.

Køkkenet er klassisk fransk bistro med avancerede undtagelser – og så er et af hovednumrene naturligvis Daniel Letz’ egen røgede laks der næppe fås bedre i kongeriget.

Denne dag med tyndt slicet glaskål og avokado-olie. Efterfulgt af tavlens fisk – stegt havtaske med fennikel, broccolini og syltet pære i en fiskebisque, der sagde hey handsome, did you miss me? da man fik den på tungen. Hertil en frisk, sprød Riesling af husets på glas. Det bliver ikke meget bedre. Velbekomme.