TRYLLEFLØJTEN • OPERAEN

★★★★★☆

Foto: Camilla Winther

ANMELDELSE TRYLLEFLØJTEN: MAGISK OPERA SHOW FOR HELE FAMILIEN

Hvordan man iscenesætter man en 300 år gammel Mozart opera, så den er relevant og interessant for en generation, der har en 10-minutters opmærksomhedsgrænse? Stjerneinstruktøren Barrie Kosky har knækket koden. Med repremieren på Koskys vildt spektakulære version af Tryllefløjten leverer Operaen et af efterårets hotteste shows.

Tryllefløjten, en af verdens mest opførte og populære operaer, kan i en moderne optik siges at være udstyret med en række udfordringer, det ikke er pænt at tale højt om.

Barrie Kosky, der ikke er bange for at udfordre den politiske eller kulturelle korrekthed, har valgt at konfrontere det samlede problemkompleks med en stribe radikale indgreb.

Handlingen i Tryllefløjten er en eventyrlig, men svært rodet kærlighedshistorie, som er pakket ind i en forvrøvlet omgang moralprædiken om visdom og skønhed.

Et værdisæt, der varetages nidkært af en selvudnævnt elite med både sexistiske og racistiske tendenser – anført af en helt igennem irriterende, arrogant og selvfed Kloge-Åge ved navn Sarastro, som en slags game-master for et antal nederdrægtige prøver, der skal bestås for at give adgang til Visdommens Tempel.

Operaen er i sin oprindelige form lang som et ondt år, ikke mindst på grund af de mange indlagte dialoger, da Tryllefløjten principielt ikke er en opera, men et syngespil efter sin tids format, med dialogen mellem sangskattene som en træls langgaber, men også som en nødvendig del af stykkets fremdrift og storytelling.

Kosky udgaven væltede huset på hjemmebanen Komische Oper for omkring  10 år siden, og har derefter turneret verden rundt under stor medieståhej.

Det tror pokker. For der er blevet gået til den ved operationsbordet, for at omskære Mozart’s klassiker til en moderne musikforestilling med et bredt publikum i sigtekornet.

Kosky’s kirurgiske indgreb er at erstatte scenografi og kulisser med en gigantisk filmvæg, hvorpå en vidunderligt syret animationsvideo udspiller sig i et visuelt powerplay, næret af uimodståelig kreativitet og opfindsomhed.

Videoen er koreograferet på den måde, at sangerne ved hjælp af uhørt præcision og forbløffende timing, så at sige kan springe ind i billederne og blive en del af animationen  ved at træde ind og ud af julekalenderlåge-agtige svingdøre, der åbner sig her og dér og alle vegne på billedvæggen.

2D video blander sig med 3D liveaction når Tamino, Papageno, Monostatos, Sarastro og alle de andre karakterer nulrer katten, drikker drinken, dukker sig for pendulet, løber for livet, svæver på elefanten eller transformerer til hovedet på den gigantiske edderkop, der er gestaltningen af Nattens Dronning og et af forestillingens stærkeste, visuelle ikoner. Lækkert tænkt. Flot udført.

Det samlede udtryk er en skøn blanding af 1920’ernes stumfilmsæstetik, Monty Phytons gakkede animationssekvenser, Pink Floyd’s animationsfilm The Wall, – og selvfølgelig et solidt skud Walt Disney Fantasia – tydeligst i forestillingens måske herligste sekvens i et poetisk spoof på Dumbo tegnefilmens euforiserede drømmesekvens med de lyserøde elefanter.

Det hele er top underholdende og samspillet mellem sangernes liveoptræden og animationsfilmens afvikling nærmest ekvilibristisk elegant.

Mozarts vidunderlige musik inkl. en håndfuld af hans Greatest hits, som f.eks. den halsbrækkende sopran-arie fra Nattens Dronning og Pa-Pa-Pa-Pa-Papageno duetten brillerer som  soundtracket under det hele.

Resultatet er et magisk operashow for hele familien. Fem stjerner fra Det Sku Du Se.